Faktaboks

Kommune
Sorø Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
362316
Sted- og lokalitetsnummer
040506-1
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Ejerlav: Det Plessens Overdrev matr.nr. 5., Lynge s (gammel sogneindd. Haldagerlille) Tingl.: 14/5 1934, godsejer Carl de Neergaard, Gyldenholm. gælder kun dyssekammeret Tingl.: 17/6 1986 både langdysse og kammer. Afmærkn.: 1936, stud.mag. Becker. Dyssekammer, udgravet, jordfrit, omgivet af en lav jordhøj- ning. Kamret er rektangulært med længderetning N-S, 1,50 x 0,90 m stort i indvendigt mål, 0,20 m dybt fra sidestens overkant til bund. Det er sat af 4 sidesten, 1 i hver side. Dæksten mangler. Indbefattet i fredningen er 2 m jord reg- net fra sidestenenes yderkanter ud til alle sider. NMI: Dyssekammer omgivet af lav jordhøj. 4 bæresten, ingen dæksten. Tinglyst tekst 1986: Langdysse, ca 0,3 m høj og 10 x 20 m stor, orienteret N-S. I Ø ses 8 randsten, i V 2. Omtrent i midten af anlægget er et rektangulært, jordfrit kammer, 0,9 x 1,5 m stort, med orientering i N-S. Det er sat af 4 bæresten, ca 1,3 m høje. Dæksten mangler. I skov.

Undersøgelseshistorie

1933
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1934
Diverse sagsbehandling - Det Kulturhistoriske CentralregisterFredningsnr: 3623:16, Status: A
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDyssekammer, udgravet, jordfrit, omgivet af en lav jordhøjning. Kamret er rektangulært med længderetning N-S., 1,50 x 0,90 m stort i indvendigt mål, 020 m dybt fra sidestens overkant til bund. Det er sat af 4 sidesten, 1 i hver side. Dæksten mangler. Indbefattet i fredningen er 2 m jord regnet fra sidestenenes yderkant ud til alle sider.
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1955
Uspecificeret aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1955
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1984
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1984
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysserest N-S Højen er diffus og uregelmæssig, mål nu ca. o,3 x 20 x 10m (SKEMA: 1,6 x 20 x 10 m), kun højrest hist og her. Der findes følgende randsten Ø 8, V 2 og ca. 5 m mod NV 2 sten (sek.placering) Kamret findes omtrent i midten af de bevarede randsten, aflangt kammer i højens retning, mål ca. 1,5 x 0,9 m, med 4 bæresten, ingen dæksten. Stenene rager ca. 1,3 m op. Dyssen er bevokset med gamle graner og hindbær, desuden findes der lidt kvas (udenfor 2 m grænsen). Der er kun tinglyst 2 m' fredet område uden om kamret - området burde udvides, så det dækker hele dysseresten. Den findes ca. 5 m fra skovvej og 375 m fra landevej. ** Seværdighedsforklaring ** Langdysserest med åbent kammer, ud til skovvej. Bevoksning: 1984: Nålekrat/-træer
1986
Museal besigtigelse - Fredningsstyrelsens FortidsmindeforvaltningLangdysse, ca. 0,3 m høj og 10 x 20 m stor, orienteret i N-S. I Ø ses 8 randsten, i V 2. Omtrent i midten af anlægget er et rektangulært, jordfrit kammer, 0,9 x 1,5 m stort, med orientering i N-S. Det er sat af 4 bæresten, ca. 1,3 m høje. Dæksten mangler. I skov.
1986
Tinglysning - Fredningsstyrelsens Fortidsmindeforvaltning
1986
Uspecificeret aktivitet - Fredningsstyrelsens Fortidsmindeforvaltning
1986
Aflysning - Fredningsstyrelsens FortidsmindeforvaltningAflysning af fredning før nyfredning.
1986
Uspecificeret aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1986
Institutionssag uden journaldata - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1986
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links