8874 gavl i Ø. Set fra NØ.
.
8873 oversigt. Set fra NV.
.
8871 gavl i V. Set fra V.
.

Faktaboks

Kommune
Vordingborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
41253
Sted- og lokalitetsnummer
050213-53
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Ejerlav: Knudskov Tingl.: 29/5 1878. Generalinde A. von Oxholm til Rosenfeld. Afmærkn.: MS 1889 Langdysse, 9,5 x 14,5 x 0,85 m. I græsmark, bevokset med en- kelte tjørn. Kammer af 4 bæresten og 1 dæksten. 21 randsten, hvoraf 15 væltede.

Undersøgelseshistorie

1876
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidTæt sydøst for den sidstomtalte Jættestue [sb.52] ligger paa et svagt ophøiet Sted i den flade Mark en særdeles velbevaret, lille Langdysse. De smukke, toppede Randsten ere med enkelte Undtagelser omstyrtede. Jordhøien er 3-4 Fod høi og fuldstændig urørt. Det aflang firkantede Gravkammer er ikke udgravet og dækkes af en smuk Overligger. Jordfylden gaaer til Bærestenenes øverste Kant, disse ere alle lige høie. Pl.6.
1876
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1917
Museal udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1917
Analyser af materiale - Antropologisk Laboratorium, Panum InstituttetBemærkninger om foreløbig analyse i beretningen.
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 9,5 x 14,5 m., 0.85 m. høj. I Græsmark, bevokset med enkelte Tjørn. Kammer af 4 Bæresten og 1 Dæksten. 21 Randsten, hvoraf 15 væltede.
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
2015
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dkFM-sten i højens vestdel.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links