Faktaboks
- Kommune
- Vordingborg Kommune
- Fredningsstatus
- Fredet før 1937
- Fredningsnummer
- 41252
- Sted- og lokalitetsnummer
- 050213-52
- Anlæg
- Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 1701 f.Kr.); Jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)
Rundhøj, mv., Knudshoved
4407 kammer NØ-del. Set fra SV.
4410 gang. Set fra NV.
4337 oversigt. Set fra NV.
Original fredningstekst
Ejerlav: Knudskov Tingl.: 29/5 1878. Generalinde S. von Oxholm til Rosenfeldt. Afmærkn.: MS 1889 Høj, 2 x 19 m med udgravet jættestue. Græsklædt i græsmark med enkelte fritstående bøge på nordside. Kamret 2,4 x 7,3 x 1,55 m. af 16 bæresten og 4 dæksten, åbent i enderne. Gangen: mod SØ 5,5 m lang, 7 par sidesten, 6 dæksten. Seværdig.
Undersøgelseshistorie
- 1876
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidØverst i en Jordhøi, hvis Tværmaal er 50-60 Fod og hvis Høide er henimod 3 Alen, sees to Dækstene i en Jættestue. Kammerets Længderetning er omtrent: Øst-Vest, den østligste og Vestligste Dæksten er borttagen, derimod ere de midterste Dæksten (3 eller 4) i Gravens Indre urørte. Gangen er ikke synlig. Høiens Ydre ere en Del beskadiget, i Jordfylden sees mange Sten. Randsten ere ikke sikkert iagttagen. Jættestuen ligger paa flad Mark.
- 1917
- Museal udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidUdgravet 1917.
- 1917
- Museal restaurering - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1917
- Analyser af materiale - Antropologisk Laboratorium, Panum Instituttet
- 1940
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj, 2 x 19 m. med udgravet Jættestuen. [[Græsklædt i]] Græsmark med enkelte fritstaaende Bøge paa Nordside. Kamret: 2.4 x 7.3 m., 1.55 m. højt, af 16 Bæresten og 4 Dæksten, aabent i Enderne. Gangen: mod SØ. 5.5 m. lang, 7 Par Sidesten, 6 Dæksten. (Seværdig).
- 1940
- Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1946
- Byggeri og anlæg - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1946
- Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidTilladelse til byggeri 35 m fra jættestuen.
- 1989
- Museal restaurering - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorJættestuen blev ryddet for krat og enkelte træer. Fem af gangens dæksten blev løftet af og gangen blev oprenset. En af bærestenene blev rykket op, da der blev fjernet rødder, og blev genplaceret. En anden bæresten hældede kraftigt og blev sat tilbage på plads. Gangens tørmure blev afrenset, registreret og restaureret. Manglende tørmur blev udfyldt med tilførte sten. Fire af fem flyttede dæksten blev lagt tilbage på plads. Den sidste SV dæksten var så ødelagt, at den måtte erstattes med en tilført. En sjette dæksten lå gravet ned ved NØ gavlen og blev genplaceret. Dækstenenes mellemrum blev udfyldt med nedkilede sten. Kammeret blev oprenset for nedfalden højfyld. En hældende og to væltede bæresten blev genrejst. Et lag blåler blev pakket omkring foden af kammerets bæresten. Kammerets tørmure blev afrenset, registreret og restaureret. Manglende tørmur blev erstattet med tilførte sten. Kammerets og gangens dæksten blev dækket med adskillige vognlæs ler, og anlægget blev derefter dækket med en vandtæt membran og et lag muld. Højen blev formet med affladet top og tilsået med græs. Gulvet i kammer og gang blev dækket af et lag småsten. Se beretning.
- 2011
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dkFortidsmindet blev fundet som beskrevet. Skilt ved for fortidsmindet.
- 2016
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dkFM-sten sat i højfod i øst.
Rundhøj
Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.
Jættestue
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Stenalder
Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.
