Faktaboks

Kommune
Syddjurs Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
22171
Sted- og lokalitetsnummer
141101-2
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Langdysse, 12 x 10 x 1,5 m, orienteret i SSV-NNØ. Af kammer findes 3 bæresten, (den nordlige står, den østlige og den vestlige er væltede), samt rester af 2; fylden er meget om- rodet; af randsten ses: I V, 1 stående og 4 væltede, i Ø 3 væltede og 1 kløvet, i S 1 væltet; græsklædt i ager ved skel.

Undersøgelseshistorie

1894
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, Korup B, Bregned S, Østerlisbjerg H, Randers A. Dyssen er 48' ]]bred[[ lang og 24' bred. Længderetningen er S.S.V. og N.N.O. Fylden er eller har været 5' høj. Randstenene ere 6 a 8' høje og synes at have staaet tæt sammen, men ere de fleste bortførte, andre ligge mere eller mindre spolerede paa Pladsen, og Brudstykker sees her og der. Af Kammeret er kun to Bæresteen paa Pladsen og oprejst. Af disse har a mistet et Stykke foroven, b er uskadt og har en meget ret Stilling. Det synes at Kammeret har været aflang og dækket med 2 Overliggere, og Steenresterne I og II synes at være Rester af hver sin Overligger. De andre 4 store Steenrester ere hver af sin Steen og ere formodentlig Rester af Bæresteen. A betegner Omkredsen for de store Udgravninger, hvis Hensigt har været at komme Kammerbygningen tillivs. Der er størst Rimelighed for at antage at man her har Resterne af en prægtig Gangbygning for sig. Af Gangsteen sees ikke Spor. Paa Stenen sees ingen Spor af Gnidning eller Fordybning. I den urørte Deel af Fylden sees mange større og mindre Steen i Overfladen. Bevoksning: 1981: Græs
1946
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 12 m lang fra SSV til NNØ, 10 m bred, 1,5 m høj. Af Kammer findes 3 Bæresten (den nordl. staar, den østl. og den vestl er væltede), samt Rester af Randsten ses: I V 1 staaende og 4 væltede, i Ø 3 væltede og 1 kløvet, i S 1 væltet, græsklædt i ager ved Skel.
1946
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1981
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorRest af langdysse. SV-siden tidligere afpløjet/afgravet. Højens overflade ujævnt omrodet. Flere f.m. væltede randsten ses. Af kammeret ses 1 stående og 2 væltede bæresten. *********************************************** Genbesigtigelse 23.10.1986: Omfortolkes: Anlægget er helt tydeligt en runddysse (jvf. også fredningstekstens målsangivelser), langs hvis rand mindst 11 tildels store randsten kan erkendes hele omkredsen rundt. Nogle af randstenene er kløvet eller væltet. I midten rester af et kammer, omend fredningstekstens angivelser af bestemte bæresten synes for usikker. Muligvis er den N-lige sten en bæresten, mens den Ø-lige såkaldte bæresten har skålgruber på Ø-siden og således sandsynligst er en afvæltet dæksten. De store sten midt på højen kan dog med sikkerhed siges at have tilhørt et kammer, en Ø-lig, dybtsiddende sten under den nedvæltede dæksten kunne være en bæresten in situ. MB & JGB Bevoksning: 1981: Græs
1986
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet. Græsklædt. Beliggende på grænsen mellem skov og ager.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links