Faktaboks

Kommune
Syddjurs Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
22173
Sted- og lokalitetsnummer
141101-12
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Dyssekammer, 4 bæresten med indgang i Ø; orienteret SSV-NNØ; indvendig 1,1 m langt og 0,6 m bredt; kratgroet i ager.

Undersøgelseshistorie

1894
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRest af en Dysse, Korup B, Bregned S, Østerlisbjerg H, Randers A. Af denne Dysse sees kun fire Bæresteen, som have en Højde af 5½'. Af Kammeret er 3' fyldt med Koltringer og Marksteen. Der er ingen Overligger og der er heller ingen Randsteen undtagen en enkelt fastsiddende i Agrene i Vestlig Retning fra Kammeret. At flere af de store Steen i et Dige øst for Kammeret har [været] tilført [fra] Dyssen er uden Tvivl. Fylden der er lys og stærkt steenblandet, naar op til Bærestenenes Højde. Gangsteen eller Tærskel sees ikke. Den lange Steen, som danne Kammerets N.NV Side, er ildskørnet, men de andre tre have naturdannede Flader. Der sees ingen Indhugninger eller indgnedne Tegn.
1946
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDyssekammer, 4 Bæresten med Indgang i Ø, orienteret SSV-NNØ, indvendig 1,1 m langt og 0,6 m bredt, kratgroet i Ager.1946: Uforandret.
1946
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet. Et stort træ i kammeret samt krat.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links