Faktaboks

Kommune
Syddjurs Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
22174
Sted- og lokalitetsnummer
141101-13
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Dyssekammer, 4 bæresten, hvorimellem henkastede marksten; midt i kammeret gror en gammel tjørn, i ager.

Undersøgelseshistorie

1894
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRest af en Dysse, Bjødstrup B, Bregned S, Østerlisbjerg H. Dyssen ligger paa flad Mark og hele Fylden tilligemed Randstenene er bortført. Ligeledes er Overliggeren borte. Af Gangsteen og Tærksel er der heller ikke Spor. Den tilstedeværende Rest bestaar af 4 Bæresteen. Deres Maal kan ikke opgives, da de ikke ere tilgængelige, formedelst Torn og Riis. Kammeret er ganske fyldt med en Deel af de Steen, som ere opsamlede paa Dyssens Plads. Mellem to af Bærestenene sees Kammergulvet, og det er 1½' over Jordfladen. Det lade til, at Dyssen har sit Indhold urørt endnu. Bevoksning: 1981: Løvtræer
1946
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDyssekammer, 4 Bæresten, hvorimellem henkastede Marksten, midt i Kammeret gror en gammel Tjørn, i Ager.1946: Uforandret Bevoksning: 1981: Løvtræer
1946
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1981
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLille dyssekammer af 4 sten. Et træ samt gamle marksten fylder nu hele kammeret ud. Bevoksning: 1981: Løvtræer
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet. I midten af kammeret et træ. Synlig fra offentlig vej.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links