Faktaboks

Kommune
Holbæk Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
342448
Sted- og lokalitetsnummer
030310-33
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Langdysse, 1,5 x 10 x 20 m orienteret NØ-SV. Randsten: NØ 4 (3 v.), SØ 7 (2 v.), SV 1 v., NV 5 v. Kammer af bæresten og 1 dæksten, sammenskredet. Græsgroet i ager. (Hele det udyrkede stykke inddrages under fredningen da alt hører til langdyssen).

Undersøgelseshistorie

1896
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse. Retning NØ-SV. 13 1/2 M.lang, 8 1/2 M. bred. Jordhøjningen indtil 2/3 M. høj. Af Randstenene, der rage indtil 1/2 M. op over Jorden, findes: Mod NØ 1 staaende, 3 faldne (een af dem, Midterstenen, er 2 M. lang), mod SØ 4 staaende, 3 faldne, mod SV 1 falden, mod NV 5 faldne. 6 M. fra den sydvestlige Ende et delvis sammensunket Kammer, Retning NØ-SV, Indgang mod SV, dannet af 3 Bæresten og en Overligger. Kamrets Længde 1.70, Bredde 0.70, Dybde indtil Fylden c. 0.50. Endestenen og den nordvestlige Sidesten samt mulig Tærskelstenen staa paa Plads, den sydøstlige Sidesten er væltet udad, hvorved O- verligggeren er skreden ud af oprindeligt Leje, saa at den omtrent rører ved Jorden. Af Gangen synes 2 forslæbte Stene at være til stede. Overliggeren er 2.30 lang, 1.20 bred, 0.80 tyk, mindre stykker ere afsprængte. Enkelte større Stene henligge i Uorden paa Mindesmærket. Bevoksning: 1983: Græs
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 1.5 x 10 x 20 m.. orienteret NØ-SV. Randsten: NØ 4 (heraf 3 væltede), SØ 7 (heraf 2 væltede), SV 1 væltet, NV 5 væltede. Kammer af 3 Bæresten og 1 Dæksten, sammenskredet. Græsgroet i Ager. (Hele det udyrkede Stykke inddrages under Fredningen, da alt hører til Langdyssen).
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse, 2,6 x 20 x 10 m. Dyssen måler ca. 1,5 x 20 x 10 m, orientering NØ-SV. Randsten : NØ 4, SØ 7, SV 11, NV 5. Kamret ligger omtrent på midten, aflangt NØ-SV. Det har en aflang bæresten mod SØ, 1 tilsvarende mod NV, 2 (den ene delvist over den anden) mod NØ, åbning mod SV, 2 gangsten ? og sten (sekundære i kamret). 1 overligger, ca. 1,1 m over højen. Der er pløjet for tæt på højen, hvor der er en åben lodret brink flere steder, intet udyrket stykke om dyssen. Der er smidt jord med sten op på højen ca. 1 m fra kamret mod SØ og i højens side nær fod mod SV var et hul ca. 1,5 x 1 m silo, 5 m dybt ? fyldt med marksten, nu næsten tilgroet og skjult af vegetation. Jeg aftalte med ejer, at pløje mindst 1 m fra dyssen fremover og fjerne sten på højen inden årets udgang - aftalte intet om "hullet" - skaden ses mæsten ikke. Spørgsmål om skaden skal udbedres af ejer / fagfolk ? Tæt vegetation af nælder, skærmplanter og græs dækker højen og "hullet" Dyssen ligger ca. 250 m fra offentlig vej, ret lavt i terræn i område med mange oldtidsminder. ** Seværdighedsforklaring ** Langdysse i område med andre dysser. Bevoksning: 1983: Græs
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links