Faktaboks

Kommune
Sønderborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
431283
Sted- og lokalitetsnummer
230203-8
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Oval høj, hvis nordside er afgravet ved vejanlæg. Den er 1,75 x 18 x godt 20 m. Forbundet med sb. 7 (4312-84) med en lav kam. Træbevokset i skov.

Undersøgelseshistorie

1923
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidØdelagt, rund Gravhøj, kun adskilt fra Nr. 7 ved en smal Sænkning. Det er nu kun den stærkt forgravede, sydlige Del af en ret stor, rund Høj, af hvilken Størstedelen er helt bortgravet ved Anlæg af Hovedvejen gennem Skoven. Den resterende sydlige Del, der synes at være ca. 1/3 af den oprindelig Høj, er ca. 1.75 x 20 m. Træbevokset i Skov. Bevoksning: 1984: Mos og Løvkrat
1923
Byggeri og anlæg - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1927
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid11. Langhøj, 75 m lang. Den nordlige Langside er afskaaren af Skovvejen. Et Stenkammer er synligt, der er gravet i den østlige Ende af højen.
1927
Graveaktivitet (ikke antikvarisk) - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1955
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidOval høj, hvis nordside er afgravet ved vejanlæg. Den er 1.75 x 18 x godt 20 m. Forbundet med 4312.84 [sb. 7] med lav kam. Træbevokset, i skov.
1955
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1955
Museal besigtigelse - Museet på Sønderborg SlotLangdysse (rød) retning øst-vest, ca. 70 m lang. I den østlige del rest af dyssekammer. Den nordlige langside er afskåret af landevejen (nu skovvejen).
1984
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorSom beskrevet. Bevoksning: 1984: Mos og Løvkrat
1985
Institutionssag uden journaldata - Haderslev Museum
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum SønderjyllandFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links