6314 oversigt
.

Faktaboks

Kommune
Skive Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
170568
Sted- og lokalitetsnummer
131005-24
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Gravgenstand, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 1701 f.Kr.); Brandgrav (uspecificeret type), Bronzealder (dateret 1100 f.Kr. - 501 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 15/9 1911. Gdr. Thomas Hansen Diplom Afmærkn.: MS. 1915, ved oberstl. Lund Langhøj, 2,5 x 10-14 x 70 m (VNV-ØSØ). I søndre side nær sydøstenden er krea- turer begyndt at rode højsiden op, på top nær sydøstenden en tilgroet hulning. På top nær nordvestende er en nord-syd gående, tilgroet kløft og lidt øst her- for en tilgroet hulning. Af den nordvestlige ende er lidt bortskåret, alt dog nu tilgroet. Græsgroet, i ager.

Undersøgelseshistorie

1873
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1911
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1911
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1911
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1940
Privat besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1949
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum ThyFortidsmindet blev fundet som beskrevet. Langhøj i ager. Græsklædt og bevokset med en del træer

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Brandgrav

Brandgrav er en betegnelse for en gravlæggelse, hvor den døde person er blevet kremeret og derefter gravlagt enten i en nedgravning i jorden eller i en urne. Brandgravene var en kendt gravform i oldtiden, men blev først for alvor udbredt fra yngre bronzealder (ca. 1100-ca. 500 f.v.t.) og frem. De ældste kendte brandgrave stammer fra jægerstenalderen (ca. 12.800-3950 f.v.t.). Læs videre her.

Gravgenstand

En gravgenstand er en arkæologisk genstand, der er fundet i en grav, såsom jordfæstegrav, rundhøj, langhøj eller stendysse/jættestue. Ved arkæologiske undersøgelser eller restaureringer findes ofte genstande, som de døde har fået med sig i graven. Det kan eksempelvis være lerkar, flintdolke, bronzesværd, dragtsmykker, seletøj til heste, pilgrimsmærker mv. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Bronzealder

Bronzealderen afløste stenalderen. Den har fået sit navn fra de mange bronzegenstande, der bl.a. er fundet i gravhøje samt nedsat i moser og åer som ofringer til guderne. Særlig karakteristisk for ældre bronzealder er rundhøjene, hvorfra flere opsigtsvækkende arkæologiske fund kendes, idet særlige bevaringsforhold i visse af gravhøjene har betydet, at den eller de gravlagte er yderst velbevarede. I yngre bronzealder gik indbyggerne fra jordfæstegrave til at brænde de døde på et ligbål og begrave dem i brandgrave. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links