Ejerlav: Lindet skov, art. 1, k.bl. 1, parc. 10 (I-1). Langdysse, ca. 45 m lang i ØNØ-VSV-lig retning, ca. 18 m bred og 1,5 - 1,75 m høj. Tre kamre er delvist bevarede henholdsvis 9,5, 20,5 og 36 m fra V-enden. Af det vestre kammer ses en 1,5 m lang, 1,6 m bred og 0,5 - 0,8 m høj dæksten, liggende skråt med V-siden opad. Under den ses en vestlig bæresten. Af det midterste kammer ses en østlig bæresten, ca. 1 m lang med synlig højde 0,7 m. Ca. 2,5 m N herfor ligger på fladen en større sten 1,20 x 1,20 m i tværmål og med synlig højde 0,5 m. Der føles ingen sten herunder, hvorfor det forment- lig er en afvæltet dæksten. Af det østre kammer haves mod N resten af en del- vis bortsprængt bæresten, i hvis overkant ses kilehuller efter sprængningen. Den er nu 1,35 m lang, mindst 0,75 m bred og med synlig højde ca. 0,60 m. Ca. 0,75 m SV for denne findes en anden bæresten, ca. 1,10 m i tværmål med synlig højde 0,40 m. S herfor en 0,8 x 0,6 m stor sten med fladen skråt opad mod N. Der er betydelige, uregelmæssige forsænkninger omkring kamrene, i hvis nær- hed flere afsprængte sten ligger løst. Randsten haves ikke i N-siden. I V- siden ses to randsten, stående tæt sammen og begge noget udadhældende. Den nordre er 0,8 m i tværmål og 1 m i synlig højde. Den søndre måler tilsvarende 1,20 m og 1,0 m, men har utvivlsomt fået det øverste parti afkløvet. I S- siden findes syv randsten i en afstand fra V-enden af henholdsvis: 0,5, 1,20, 7,5, 17,0, 29,0, 32 og 40 m. 2,20 m S for den fjerde af disse ligger i jordoverfladen en 1,2 x 0,8 m stor, tilsyneladende afsprængt sten. De syv randsten har i ovenfor anførte rækkefølge flg. mål (tværmål og synlig højde): 0,6 og 0,3, 0,8 og 0,35, 1,0 og 0,4, 1,0 og 0,5, 0,7 og 0,3, 0,85 og 0,7 og 0,7 og 0,35 m. I Ø-siden ligger ved det NØ-lige hjørne to sten. Den ene er formentlig i op- rindeligt leje, ca. 6,0 m NNV for den søndre langsides østligste sten. Den måler ca. 0,8 m i tværmål og har en synlig højde af 0,4 m. Ca. 1 m NØ for denne ligger en formentlig udvæltet randsten, den er tilsy- neladende forsprængt. Nuværende mål er 0,4 - 1 m i tværmål og 0,25 m i synlig højde. Langdyssen er bevokset med birketræer i skov.
Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.
