Ejerlav: Lindet skov, art. 1, k.bl. 1, parc. 10 (I-1). Jættestue, "Røverhulen". Den omgivende høj er ca. 1,25 m høj og ca. 19 m i diameter. Omridset er udflydende og overfladen overalt hullet og ujævn. I et uregelmæssigt, indtil 8 m vidt og indtil 1,2 m dybt hul i højens midte er et delvist bevaret jættestuekammer frilagt. Kammerets orientering er NNØ-SSV. Længden er ca. 3,5 m, bredden indtil 2,8 m. Den nordligste dæksten findes på plads. Den måler 2,3 m (på tværs af kammeret) og 1,3 m i bredden. Den er 0,85 m høj. Umiddelbart SØ herfor ligger den inderste dæksten til den ØSØ-VNV-orienterede gang ligeledes in situ. Den måler 1,35 m i NS-lig retning og 1,05 m i ØV-lig retning. Den er 0,35 m høj. Under den er gangens to inderste bæresten bevaret. I kammerets Ø-lige langside haves S herfor en sidesten bevaret, 0,55 m lang i NS-lig retning. Af kammerets S-lige kortside haves fire sten, henholdsvis 0,35, 1,10, 0,80 og 1,0 m lange med plane sideflader mod kammeret. Den tred- je af disse fra Ø er trykket ind mod kammeret og skråtstående, den fjerde danner kammerets SV-hjørne. Af kammerets V-lige langside haves tre synlige bæresten, henholdsvis 1,10, 0,50, 0,70 m lange. Den sidste af disse er trykket ind og dækkes delvist af den nordlige bæresten. Højen er træbevokset i skov. NMI: Den omgivende høj er ca. 1,25 m høj og ca. 10 m i diameter.
Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.
