Faktaboks

Kommune
Langeland Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
42199
Sted- og lokalitetsnummer
090209-34
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 16/12 1899 (Gdr. Jens Pedersen). Afmærkn.: MS (1913, stud. Nordmann). Langdysse. Kammer med dæksten, hvorpå ses kløvningsmærker. Ø-enden afsprængt, men på plads. Bevokset med fritstående eg og bøg. I ager.

Undersøgelseshistorie

1875
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1899
Beskadigelse/hærværk - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1899
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1914
Museal restaurering - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1947
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1982
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse med tilsyneladende velbevaret randstenskæde, omend for en stor del jorddækket og/eller gemt i krat. Højfylden intakt. Orienteret ca. Ø/V. 1 kammer omtrent midt i højen, tilsyneladende næsten intakt, jordfyldt, med dækstenen in situ omend lidt forrykket. Subrecente kløvningsmærker på dækstenen, hvis Ø-ende er afsprængt (vistnok naturligt) men på plads. Kammeret orienteret Ø/V, rektangulært. 6 bæresten kan med sikkerhed fastslås. Den angivne længde angår ikke selve megalitten målt efter kortsidernes randsten, da sådanne ikke kunne findes i uigennemtrængeligt brombærkrat. Derfor måltes hele det udyrkede område med højen på. Bredden derimod målt efter randsten. ** Seværdighedsforklaring ** Særlig velbevaret langdysse, ualmindelig smukt beliggende i landskabet. Bevokset med fritstående ege og bøge. Gode tilkørselsforhold ad Løkkeby Strandvej. Gode parkeringsforhold for personbiler og en enkelt bus. Bevoksning: 1982: Græs, Løvkrat og Løvtræer
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Odense Bys MuseerFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links