Faktaboks

Kommune
Langeland Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
421814
Sted- og lokalitetsnummer
090209-28
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Gravgenstand, Oldtid (dateret 2350 f.Kr. - 1101 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 10/12 1907 (Propr. D. Rasmussen, Oldenbjerggård) Diplom. Afmærkn.: MS (1913, stud Nordmann) Langdysse, orienteret VNV-ØSØ. 2 udgravede kamre med gang, men uden dæksten. Bevokset i ager.

Undersøgelseshistorie

1875
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1875
Beskadigelse/hærværk - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1884
Museal udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1887
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1907
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1914
Museal restaurering - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1947
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1982
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1982
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse orienteret ØSØ/VNV. Randstenskæde med mange udvæltede og enkelte sprængte sten, men iøvrigt stort set intakt mod S, V og N. Mod Ø tæt, uforcérbar kratbevoksning, hvorfor det ikke kan fastslås, om højens afslutning her (i markskel) er organisk eller skyldes afpløjning. To polygonale kamre med gang mod S, udgravede og derfor tilsyneladende jordfri men opfyldt med kvas fra udtynding og beskæring af højens træbevoksning. Dæksten mangler på begge kamre. Højen bevokset med i hvert fald tildels selvsåede surkirsebær i alle alderstrin - de ældste dog mindst 30-40 år gamle. Ejer har udtyndet disse og i strid med fredningsbestemmelserne anbragt kvaset på højen og især i kamrene, som derved er helt utilgængelige. Ved henvendelse til ejeren blev der indgået aftale med denne om, at kvaset skulle fjernes fra kamrene senest 1.5.83. En lille, § 53-krænkende granplantning i et bælte ca. 15 m. bredt påtaltes over for ejeren, der lovede ikke at plante yderligere i området, samt at alle træer vil blive fjernet, så snart de i løbet af 5-6 år har nået størrelse som salgbare juletræer. Denne løsning skønnedes forsvarlig under hensyn til højens afsides beliggenhed uden offentlig adgang. ** Seværdighedsforklaring ** Ved udtynding/rydning af vegetation vil mindesmærket komme til at fremtræde som et smukt oldtidsminde, med en flot beliggenhed på en bakkeryg. Bevoksning: 1982: Græs, Løvkrat og Løvtræer
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Odense Bys MuseerFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Gravgenstand

En gravgenstand er en arkæologisk genstand, der er fundet i en grav, såsom jordfæstegrav, rundhøj, langhøj eller stendysse/jættestue. Ved arkæologiske undersøgelser eller restaureringer findes ofte genstande, som de døde har fået med sig i graven. Det kan eksempelvis være lerkar, flintdolke, bronzesværd, dragtsmykker, seletøj til heste, pilgrimsmærker mv. Læs videre her.

Oldtid

Oldtiden er den overordnede betegnelse for den første tidsperiode, der følger efter istidens afslutning. Den indledes med de første jægere, der fulgte i hælene på rensdyrene mod nord til det nuværende danske område omkring 13.000 f.v.t. Oldtiden afsluttes af jernalderen. Denne periode har sit navn efter jernredskaberne, der stammede fra den hemmelige udvinding af jern, som dominerede den ældre del af jernalderen. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links