Faktaboks
- Kommune
- Norddjurs Kommune
- Fredningsstatus
- Fredet 1937 eller senere
- Fredningsnummer
- 221852
- Sted- og lokalitetsnummer
- 140209-42
- Anlæg
- Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 1701 f.Kr.); Dysse, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)
Langhøj, mv., Lykkesholm (#2)
Original fredningstekst
Langdysse 47 m lang i NV-SØ, 16 m bred, 2 – 2,50 m høj. 2/3 af SV-siden mod NV afgravet, også afgravning af NØ-siden. Ca. 10 m fra SØ-enden en sænkning 0,50 m dyb, 2 x 5 m bred, ved sydranden af sænkningen et Geo-inst. triangu- leringsmærke. Inden for højranden ses adskillige randsten; een større sten nær NV-enden og flere lignende NØ for midten fra forstyrrede kamre. Græsklædt, med enkelte træer og buske, i ager.
Undersøgelseshistorie
- 1886
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDenne lange steenindsatte Plads har en Række Koltringer til Fodsteen. Kun paa en lille Strækning sees Fodstenene i deres oprindelige Stilling, ellers ere de alle brudte ud. Fylden er borte ved begge Sider og større Partier ere bortførte fra begge Ender. Længderetningen er N.V. - SO og Længden synes at have været mindst 140' med en Brede af 36' a 40'. Fylden har i Midten hævet sig indtil 5 a 6' og strakt sig højt over og langt udenfor de smaa Fodsteen. Flere fladagtige større Steen deriblandt nogle, som ere kløvede, synes at fortælle, at her har været flere kisteformede Kamre. Jensen har undersøgt Pladsen og, saavidt jeg veed, indsendt Tegning og Indberetning. [[fredet. j.nr. 1540/66.]] Bevoksning: 1980: Græs og Løvtræer.
- 1886
- Privat udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1966
- Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1966
- Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1966
- Museal besigtigelse - NationalmuseetJvf. F. 1540. Sb. 14.02.09-42. Besigtigelsesnotat med plantegning for besigtigelse d. 11/1 1974 af G. Kunwald, NM's Fredningsafdeling, Fredningskontoret i Jylland.
- 1967
- Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidJvf. N01 593/67 og F. 1540/66. Sb. 14.02.09-42. Korrespondance af d. 14/2 1967 ml. N01 og Nationalmuseets Fredningsafdeling, Fredningskontoret i Jylland. Indeholdende besigtigelsesnotat med plantegning for besigtigelse d. 11/1 1967 af G. Kunwald, NM's Fredningsafdeling, Fredningskontoret i Jylland.
- 1980
- Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorSom beskrivelsen. Stor transformatorstation 40 m. fra højen. Højspændingsluftledning 20 m. fra høj. *************************************** Genbesigtigelse 29.4.1987: G.I.-trianguleringsmærke findes ikke mere. En stor transformatorstation er opført ca. 75 m. NV for højen. En højspændingsledning fører i N forbi denne i en afstand af ca. 25-30 m. En regnmåler på jordgravet, trykimprægneret stolpe er opsat på højfoden ved N-hjørnet - dog næppe noget påtaleværdigt forhold. På højen ses lidt gl. affald i form af rustne malerbøtter og en del øvelsesammunition (røde plastic-patroner). JGB Bevoksning: 1980: Græs og Løvtræer.
- 2012
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet med GI-mærke ved den sydlige sænkning. Regnmåler og affald er dog fjernet. Den vestlige side af højen er græsklædt. Den østlige side er tæt bevokset med løvtræer, slyngplanter og krat. Synlig fra offentlig vej.
Langhøj
Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.
Dysse
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Stenalder
Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.
