Langhøj, mv., Lykkesholm (#1)

©

Faktaboks

Kommune
Norddjurs Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
221820
Sted- og lokalitetsnummer
140209-39
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 1701 f.Kr.); Dysse, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Hus (evt. med stald), Jernalder (dateret 500 f.Kr. - 174 e.Kr.); Bosættelse, uspec undergruppe, Jernalder (dateret 500 f.Kr. - 174 e.Kr.); Hegn/gærde, Jernalder (dateret 500 f.Kr. - 174 e.Kr.); Brønd, Jernalder (dateret 500 f.Kr. - 174 e.Kr.); Grube (uspecificeret funktion), Jernalder (dateret 500 f.Kr. - 174 e.Kr.); Gravgenstand, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 1701 f.Kr.)

Original fredningstekst

Langdysse, noget forstyrret, omgivet af 26 ret svære randsten. To kamre, begge noget defekte, således mangler overligger og nogle sidesten på det ene, medens det andet kammer er mindre beskadiget. Her mangler to bæresten, ligesom overliggeren er sprængt.

Undersøgelseshistorie

1886
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidStenen a [på tegning] er en Hjørnesteen [i langdyssen], som, da den væltede mod Syd paa den ene Kant, er kommen til at vende den anden op. b [på tegning] inde i det sydlige Kammer og c [på tegning] ved Siden ovenpaa Fylden ere Stykker af en Overligger. Der sees 26 Krandsstene, men efter al Rimelighed findes de øvrige inde i den høje Fyld. Næsten alle Krandsstenene ere 5' høje og den samme Højde have Bærestenene. Krandsstenenes Højde over den omgivende Jordflade er 6' og Bærestenenes 6'9". Fylden har endnu en Højde af 4'. Den megen Fyld har trykket de høje Krandsstene ud saa de fleste af dem af den Grund ere væltede. Ved Restavration og Fredning vilde dette Mindesmærkee uagtet sine Mangler blive af imponerende Virkning. Begge Kamre ere ryddede af Jensen og den sædvanlige Muld med Kul, Flintstumper og ildskjøre Steen findes udkastede paa Fylden. Krandsstenen d [på tegning] staar i en skjæv Stilling og har et Knusehul eller en Fordybning som i et Knusetrug. [[Udgravet af Løjtnant J. Jensen. A 8187-93.]] [[Fredet]] Bevoksning: 1980: Løvkrat og Løvtræer.
1886
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1887
Museal udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1946
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1946
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1980
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1980
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorN-endens randsten mangler samt de i beskrivelsen omtalte sten. Bevoksning: 1980: Løvkrat og Løvtræer.
2005
Planlagt byggeri/anlæg - Svendborg MuseumForlægning af landevej i forbindelse med motorvejsanlæggelse.
2005
Museal udgravning - Svendborg MuseumDer blev i alt undersøgt et område på 7,140 kvm.. Det undersøgte område udgør to felter henholdsvis nord og syd for den asfalterede vej Rokkergyden. De fleste anlæggelsesspor blev fundet på den højeste del af bakken. Der blev udskilt otte langhuse, otte økonomibygninger samt 16 hegnsforløb. Derudover blev der fundet spor af metalbearbejdning forskellige steder på pladsen i form af slagge, smedeskæl, dele af avlsten samt fragmenter af smeltedigler. Funden som keramik er med til at datere pladsen til førromersk og ældre romersk jernalder.
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård MuseumHøjen er græsklædt samt bevokset med et par gamle løvtræer mod nord.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Gravgenstand

En gravgenstand er en arkæologisk genstand, der er fundet i en grav, såsom jordfæstegrav, rundhøj, langhøj eller stendysse/jættestue. Ved arkæologiske undersøgelser eller restaureringer findes ofte genstande, som de døde har fået med sig i graven. Det kan eksempelvis være lerkar, flintdolke, bronzesværd, dragtsmykker, seletøj til heste, pilgrimsmærker mv. Læs videre her.

Hus

Hus, opførelse af huse til permanent ophold for mennesker kendes tilbage til forhistorisk tid omtrent samtidig med bondekulturens opståen, ca. 9000 f.v.t. Efterhånden udvikledes forskellige husformer, der var tilpasset lokale forhold og byggematerialer, fx ler, træ, strå, tørv og is. Læs videre her.

Brønd

Brønd, boret eller udgravet hul i jorden beregnet til opsamling og udnyttelse af fx vand eller gas- og olieforekomster. Se også artesisk vand, boreplatform og grundvand. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Jernalder

Jernalderen afløste bronzealderen. Den har fået sit navn fra de mange lokalt producerede jerngenstande fra denne periode. Fra ældre jernalder findes visse steder i landet de meget store tuegravpladser (brandgrave), men også de almindelige rundhøje var meget udbredt i jernalderen, hvilket bl.a. ses i vikingetidens monumentale kongegrave. Blandt andre synlige fortidsminder er forsvarsvolde, enkelte befæstede landsbyer samt bevarede marksystemer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links