Foto, oversigt
.

Faktaboks

Kommune
Hillerød Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
282725
Sted- og lokalitetsnummer
010507-17
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Langhøj, 1,5 x 9 x 33 m (NØ-SV). En del af SV-ende bortgra- vet. Overflade og sider stærkt afgravet. Græsgroet. I ager.

Undersøgelseshistorie

1887
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEn Langdysse, meget ødelagt. Nu Nø-Sv 159 lang, men har været længere, da den er bortgraven i begge Ender. 25' bred og 6' høi. Paa den østlige Side ligge 14 smaa Randstene i Høifylden, paa den vestlige Side hviler i Høifylden en Randsteen, der er 3 2/3' lang og 4 1/4' bred. Paa Længdemidten og 51' fra den sydlige Ende sees Randen af et jordfyldt kisteformet Kammer, som paa den vestlige Side bestaaer af 2, paa den østlige af 1 Sidesteen, 1 Steen for hver Ende. Overliggeren mangler. Det er c. 4' langt, i den nordlige Ende 23", i den sydlige Ende 19" bredt. Bevoksning: 1982: Græs og Løvtræer
1942
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLanghøj 1,5 x 9 x 33 m. (NØ-SV). En Del af SV-Ende bortgravet. Overflade og Sider stærkt afgravet. Græsgroet. I Ager.
1942
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1982
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLanghøj, NØ-SV, 1,7 x 31,0 x 9,0 m. SV-enden helt forgravet, desuden afgravning i NØ-enden. Overfladen er meget ujævn. Bevoksning: 1982: Græs og Løvtræer
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, Arkæologi
2013
Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, Arkæologi

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links