Del at kammer mod øst i fortidmsindet
.
Fortidsminde set fra sydøst
.
Foto, detalje
.

Faktaboks

Kommune
Faaborg-Midtfyn
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
41154
Sted- og lokalitetsnummer
090402-2
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Del af langdysse. Selve jordhøjen, der er noget uregelmæs- sig, måler ca. 1-1,1 x 10-11 x 12-13 m, orienteret i NØ-SV. Ca. 3 m fra SV-enden et rektangulært kammer, uden dæksten, orient. i NØ-SV, 1 sten i hver side, dog – såvidt det kan ses – 2 mod SV. Ca. 6 m længere mod NØ, tæt ved højens nu- værende ende, her, muligt spor af et andet kammer, med 2 store kampesten i en ret vinkel. Tæt SØ for det bevarede kammer en større sten. I NV-siden ses 3 store randsten, i Ø 1. Bevokset med krat og græs, i ager.

Undersøgelseshistorie

1874
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1884
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1884
Privat udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1947
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1948
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1972
Anmeldelse fra privat - Fyns Stiftsmuseum
1976
Diverse vind og vanderosion - Fyns Stiftsmuseum
1976
Museal besigtigelse - Fyns Stiftsmuseum
1976
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorHøjrest, vistnok af langdysse. Noget uregelmæssigt omrids, men formen kan med nogen usikkerhed sluttes ud fra de formodede randsten: i N 3, i S 1, i V 1. Beliggende 2-3 m fra stejlklint under erosion, endnu for ca 20 år siden dyrkede man et nu forsvundet stykke mellem anlægget og klinten. Tæt ud mod højens nuværende V-rand ses et stærkt ødelagt kammer, vistnok polygonalt (eller den ene ende af et jættestuekammer), med 4 bæresten udgørende dets østside og muligvis en femte bæresten i V. Af flere bæresten ses kun lige øvreenderne, hvad der vanskeliggør tolkning. Den i fredningsteksten omtalte kammerrest i højens NØ-del kan lige akkurat erkendes, men kun i form af 2 tætstående sten, hvis indbyrdes placering ikke kan konstateres. Delvis ryddet for det oprindeligt tætte, dækkende tornekrat, som dog skyder kraftigt op igen fra stubbene og i løbet af få år atter vil have dækket højen helt. Mål: 1,7x17x18 m. Bevoksning: 1983: Græs og Løvkrat
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Odense Bys Museer
2018
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Odense Bys MuseerFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links