Fortidsminde set fra nord
.
Foto, detalje
.
Foto, detalje
.

Faktaboks

Kommune
Faaborg-Midtfyn
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
41153
Sted- og lokalitetsnummer
090402-3
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 20/9 1909. (Gdr. Christian Rasmussen). Diplom. Afmærkn.: MS. (1909, Gdr. Chr. Rasussen). Dyssekammer m. ogivende lav høj i ager. Kammeret, der op- rindelig har været rektangulært, er delvis sammenskredet. 2 bæresten mod Ø, 2 mod S (væltede), 1 mod N, ingen(?) mod V; stor dæksten, der ligger skredet ned mod VSV. Hele højen tæt bevokset med krat, der helt skjuler såvel den som kam- meret, hvori der vokser hyld. Af højen er fredlyst 3 m uden- om bærestenene.

Undersøgelseshistorie

1874
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1884
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1909
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1947
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorDyssekammer i højrest, beliggende i nærmest rhombeformet udyrket område (mål i rubrik ovenfor gælder dette). Meget tæt tilgroet med tornekrat, næsten uigennemtrængeligt. En del af dette er fældet, men ikke fjernet fra stedet. Dyssekammeret kan på grund af krattet kun delvis erkendes, men ikke måles. Der ses 1 dæksten og 2-3 bæresten. Lidt marksten henlagt på det udyrkede område mod SV men ikke på selve højresten, derfor ikke påtalt. Bør plejes ved kratrydning og vil da evt. kunne rykkes til seværdighedsgrad **, ikke mindst på grund af sin smukke beliggenhed. Bevoksning: 1983: Løvkrat
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Odense Bys Museer
2018
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Odense Bys MuseerFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links