Faktaboks

Kommune
Sorø Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
33236
Sted- og lokalitetsnummer
030306-7
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Langdysse, 25 x 8 x 1,5 m noget ujævn. Af kamret kun enkelt sidesten. Randsten: S 8, N 6, Ø 1. Unge træer.

Undersøgelseshistorie

1877
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidNr.4. Nordøst for Gaarden ligger en Langdysse, 90' lang, 40' bred, 8' høi i Midten og jævnt affaldende mod begge Ender og til Siderne. Af Randstenene, hvis Rækker ved Høiens Længdesider ere 26' fjærnede fra hinanden, ere følgende synlige: i den søndre Side 6 staaende, 3 liggende, i den nordre Side 6 staaende, 11 liggende Sten. Dyssens Længderetning er Vest til NordØst til Syd. Gravkister ere ikke synlige. Randstenene rage høist 3' op over Jordfylden. Dyssen er saaledes vel bevaret og ikke udgravet. For største Delen dækket af Krat. Bevoksning: 1983: Løvkrat og Løvtræer
1896
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, bevoxet med Træer og Krat, paa høi Bakke. Retning Ø-V, c. 25 M. lang, 8 M. bred. Jordhøjningen c. 1 1/4 M. høj, nedadskraanende mod begge Ender og med en svag Indsænkning mod Kamret. Af Randstene ses: mod S 3 staaende, 5 skredne, 4 faldne, mod N 3 staaende, 1 skreden, 4 faldne, gennemsnitlig 1-1 1/4 M. høje, flere ere mulig skjulte i Krat paa Nordsiden. Endestenene synes borttagne. 9 M. fra Østende Rester af et Kammer med Retning Ø-V, nemlig den forskudte sydlige Sidesten, der er 1.50 M. lang, og den østlige Endesten, der skønnes at staa paa Plads og er 0.55 bred. (Jfr. Beskrivelsen af Sorø Akademis Gods, Nidløse Sogn Nr. 4, der er benyttet i Marken, Afvigelserne mellem denne og nærværende Beskrivelse skyldes mulig for en Del den forskellige Bevoxning med Krat, der har hindret en fuldstændig Undersøgelse. Mindesmærket er fredlyst ved en Reservation i Skødet, som oprettedes, da Lodden solgtes fra Sorø Akademi, det skønnes ikke egnet til at fredlyses ved særlig Deklaration. Forstyrrelserne ere, efter Meddelelse, foretagne før Mands Minde. Bevoksning: 1983: Løvkrat og Løvtræer
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 25 x 8 m, ca. 1 1/2 m høj, noget ujævn. Af Kamret kun enkelte Sidesten. Randsten i S. 8, N. 6, Ø. 1. Unge Træer.
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse. Dyssen måler ca 1,5x30x10 m (randstensmål ca 25x8 m) i Ø-V'lig retning. Omtrent 1/3 fra Ø-enden er en uregelmæssig lavning, hvor der er 1 mindre sten mod Ø og 1 længere mod S (denne antagelig udvæltet), ser ud til at have været et aflangt kammer i Ø-V'lig retning med min.mål ca 1,5x0,5 m. Den V'lige del af højen er regelmæssigt hvælvet og er antagelig intakt, kan godt rumme en kiste. Der ses følgende randsten: N 5, Ø 1, V ingen, S 11. På højen ligger noget kvas og marksten af ældre dato - vil ikke bede ejer fjerne sten, af mindre omfang, og det kræver en vis faglig viden. Der er god pløjeafstand, og på og ved dyssen vokser ældre løvtræer og buske, så randsten mm. kun ses på kort afstand. Der er rævegrave, ældre. Den ligger ret højt i terræn ved bakkeskråning mod S, ca 75 m fra landevej. Kunne ved pleje af anlæg og en vis udtyning af underbevoksning blive ***. . ** Seværdighedsforklaring ** Langdysse, ret tilgroet, højt i terræn, ved bakkehæld. Bevoksning: 1983: Løvkrat og Løvtræer
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumPleje bør foretages ved fortidsmindet.
2012
Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links