Fortidsminde set fra nord
.

Faktaboks

Kommune
Langeland Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
45187
Sted- og lokalitetsnummer
090306-6
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 22-12-1877. Fredet i skøde af 11-10-1877. (Hofjægermester, lensgreve Ahlefeldt-Laurvig). Langdysse, 17 x 8 m. Intet kammer. Randsten: i syd 8, i nord 3.

Undersøgelseshistorie

1875
Beskadigelse/hærværk - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1876
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1924
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1947
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1982
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorStærkt afpløjet langhøj, 2,3 x 19,7 x 8,0 m., med meget store (indtil 2,0 m.), delvis stående randsten: Mod S 8, mod N 2. Orienteret VNV/ØSØ, mod Ø skråt afpløjet, således at højen fremtræder med trapezformet grundplan. Heller ikke V-enden er bevaret. Omtrent midt i højen kan ses og mærkes 2 eller 3 sten liggende umiddelbart under overfladen: Den ene ca. 2 m. lang, den anden over 1,5 m., begge med en flad side opad og iøvrigt liggende med tæt sammenstødende rette kanter. Antagelig kammerrest - indvæltede bæresten (eller evt. dæksten in situ?). Højen er nylig ryddet for brombærkrat, dog ikke den Ø-ligste del. Der pløjes helt ind til randstenene flere steder (jvf. fotos). Kreaturer færdes på højen, som dog (endnu) ikke har lidt påviselig skade derved. Bevoksning: 1982: Løvkrat
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Odense Bys Museer
2017
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Odense Bys MuseerFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links