Oversigtsfoto set fra S
.
Oversigtsfoto set fra S
.
Oversigtsfoto set fra V
.

Faktaboks

Kommune
Samsø Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
291725
Sted- og lokalitetsnummer
030505-57
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Ændret beskrivelse tinglyst 13/8-1996: ****************************** Dobbelt jættestue i høj 3 x 22 x 15 m, orienteret Ø/V. Vestlige kammer 4 x 2, af 9 synlige bæresten: 3 i S, 2 i V, 3 i N og 1 i Ø som skillerum. Over bærestenene ses flere indskudte sten. Gang mod S. Østlige kammer 2,5 x 2,0 m, af 7 bæresten: 2 i S, 1 i V, 2 i N og 1 i jØ. Flere indskudte sten over bærestenene. I S en 5 m lang gang af 3 synlige bæresten. På højens sydlige del flere store sprængte sten. I ager. Oprindeligt tinglyst 1942-04-23 med følgende tekst: **************************************** Høj, 22 x 15 x 2 m med 3 jættestuekamre. I vestl. del 2 sam- menstødende kamre, det ene med 9 bæresten, det andet med 3 bæresten og 1 afvæltet dæksten. I østl. del kammer med 6 bæ- resten.

Undersøgelseshistorie

1874
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidI Sognets nordøstlige Ende. Langagtig Høi med tre Steendysser. 58 Fod lang. I den sydøstlige Ende af Høien staar og ligger 6 Bærestene (fire deraf ere paa Plads) med flade Sider, Kamrets Høide indvendigt er 4 Fod. Overligger mangler. - I den Vestlige Del af Høien findes to Sammenstødende og udgravede (?) Steenkamre, hele Længden er Vest-Øst 22 Fod 8 Tr, det vestlige Kammer er 9 Fod langt, Overliggeren afvæltet og ligger saaledes, at Formen af Kamret er ubestemmelig. - Begge Kamre ere byggede paa flere Steder af dobbelte Rækker af Stene over hinanden. Ingen Indgang at spore. Det er muligt, at Høien indeslutter et fjerde Steenkammer, den ligger paa Toppen af en svag Høining i Terrainet. Bevoksning: 1980: Græs
1874
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1941
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj, 22 x 15 m., 2 m. høj, med 3 Jættestuekamre, i vestlige Del 2 sammenstødende Kamre, det ene med 9 Bæresten, det andet med 3 Bæresten og 1 afvæltet Dæksten, i østlige Del Kammer med 6 Bæresten.
1941
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1955
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1980
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorHøj med en dobbeltjættestue og en jættestue. Dobbeltjættestuens to kamre er adskilt af 2 opstablede sten. Det vestlige kammer består af 7 sten, der hviler i jorden. Mellem to af disse sten er placeret en sten i ca. 30 cm´s højde. Ovenpå disse sten ligger 5 sten. Det østlige kammer består af 3 sten, der hviler i jorden + 2 steni højere niveau samt en nedvæltet dæksten. Jættestuen (i den østlige del af højen) består af 4 bæresten, der omtrent står på plads, og 2 udvæltede. I højens østdel en stor sten (dæksten?), i og i vestende af høj en sten. ** Seværdighedsforklaring ** En dobbeltjættestue og en jættestue i samme høj. Bevoksning: 1980: Græs
1996
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1996
Tinglysning - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård Museum
2017
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård MuseumBevokset med et æbletræ i det vestlige kammer, et løvtræ på højsiden mod vest samt krat på hele østsiden. Desuden brændenælder.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links