Faktaboks

Kommune
Sønderborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
42133
Sted- og lokalitetsnummer
230201-14
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Skåltegn, Oldtid (dateret 5400 f.Kr. - 501 f.Kr.)

Original fredningstekst

Ejerlav: Kettingskov, bd. III, bl. 85, art. 103. Tingl.: 30/5 1933, Jørgen Mathiesen. Afmærkn.: MS 1934, J. Raklev. Langdysse, 2 x 10 x 24 m, med længderetning Ø-V, bevokset med krat. Af randsten ses for vestenden 6. Nr. 3 fra S har 5 skålgruber, de to er forbundne med en rille. Langs sydsiden er 9 randsten i ubrudt følge. I SØ er en stor væltet sten, om NØ-hjørnet er 3 sten. Midt på højryggen nær øst- enden ligger en stor, ret flad sten, vel dæksten over et uforstyrret kam- mer. Den måler 1,5 x 3 m. Midt på højryggen ved vestenden ses flere delvis sprængte sten samt opragende sten af et andet uforstyrret kammer.

Undersøgelseshistorie

1920
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse med Længderetning VNV-ØSØ. Den fremtræder nu som en langstrakt Højning i Marken, tæt overgroet med og næsten ganske skjult i et uigennemtrængeligt Brombærkrat. Der kan derfor kun gives en omtrentlig og ufuldstændig Beskrivelse af den. Saavidt ses er den ret velbevaret. Længden er 27-28 m, Bredden ca. 7 m. Af Randsten er aabenbart et større Antal i Behold. For Vestenden ses 6. Der har neppe været flere. Langs Sydsiden ses nu 9 i næsten ubrudt Række, men flere er muligvis skjulte under Jord og Krat. Ved sydøstre Hjørne ligger en meget stor Sten væltet. Omkring nordøstre Hjørne ses 3 Sten. Ved nordre Side synes de fleste Sten at mangle: 1 ses tæt efter nordøstre Hjørne, 2 lige ved nordvestre Hjørne, flere kan dog være skjulte i det tætte Krat. Jordhøjen er ret velbevaret, vel 1-1,50 m høj. Midt paa Rygningen, nær østre Ende, ligger en meget stor, ret flad Sten, ca. 3 m paa tværs af Dyssens Længderetning, ca. 1,50 m paa den anden Led, aabenbart Dæksten over et i Højen skjult, uforstyrret Kammer. I omtrent samme Afstand fra Vestenden ses flere, delvis sprængte Sten, sikkert Rester af et andet, ødelagt Kammer. Se også sb. 105.
1933
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1955
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 2 x 10 x 24 m, med længderetning øst-vest, bevokset med krat. Af randsten ses for vestenden 6. Nr. 3 fra syd har 5 skålgruber, de to er forbundne med en rille. Langs sydsiden er 9 randsten i ubrudt følge. I sydøst er en stor væltet sten, om nordøsthjørnet er 3 sten. Midt på højryggen, nær østenden, ligger en stor, ret flad sten, vel dæksten over et uforstyrret kammer. Den måler 1,5 x 3 m. Midt på højryggen ved vestenden ses flere delvis sprængte sten samt opragende sten af et andet uforstyrret Kammer.
1955
Museal besigtigelse - Museet på Sønderborg SlotR 31: Langdysse, 27-28 m lang, ca. 7 m bred. Retning øst-vest, en del randsten er bevaret. I højens midte et stort lukket dyssekammer. Højen er bevokset med krat. Fredlyst. Navnet er "Pinnerhøj" (rød). R 246: Sten (grøn) med skåltegn. Randsten med 5 skåltegn ved vestenden af langdyssen nr. 31 ved Verteminde.
1955
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdyssen er tilgroet. Den trænger til restaurering og til at få fjernet bevoksningen. Dyssen er ca. 30 m lang i ø-v, ca. 12 m bred og ca. 1,50 m høj. Den sydlige langsides randsten synes at stå tæt, men er navnlig mod vest dækket af jord, idet højningen her når mindst 3,50 m uden for randstenene. I nordlige langside ses kun et par randsten mod øst. For hver af enderne ses 4 randsten, den ene ved vestenden har skåltegn. Dyssen har to kamre: Af det vestlige kammer ses toppen af 4 bæresten samt en afvæltet dæksten. Østlige kammer er helt jorddækket, dækstenen er dog synlig og ligger muligvis på plads.
1985
Institutionssag uden journaldata - Haderslev Museum
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum SønderjyllandFortidsmindet blev fundet som beskrevet. Det ligger helt gemt i træer og krat og der burde fældes og ryddes i vegetationen for at synliggøre og skåne fortidsmindet.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Skåltegn

Skåltegn er mindre, cirkulære, indhuggede fordybninger i klippeflader eller på større og mindre sten. Der kendes enkelte skåltegn fra bondestenalderen (neolitikum ca. 4000-1700 f.v.t.), men de forbindes navnlig med bronzealderen (ca. 1700-500 f.v.t.), hvor de var særlig udbredt. De findes enkeltvis eller i grupper af flere skåltegn på samme sten og sammenlignes ofte med bronzealderens lidt mere komplicerede helleristninger, der er indhuggede motiver på klippeflader. Læs videre her.

Oldtid

Oldtiden er den overordnede betegnelse for den første tidsperiode, der følger efter istidens afslutning. Den indledes med de første jægere, der fulgte i hælene på rensdyrene mod nord til det nuværende danske område omkring 13.000 f.v.t. Oldtiden afsluttes af jernalderen. Denne periode har sit navn efter jernredskaberne, der stammede fra den hemmelige udvinding af jern, som dominerede den ældre del af jernalderen. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links