Faktaboks

Kommune
Holbæk Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
32242
Sted- og lokalitetsnummer
030312-8
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: Fredet i følge Antiquitets-Commissionens Skrivelse til det kongelige Danske Cancellie 1809. Langdysse 20 x 9 m med et velbevaret kammer af 4 bæresten og 1 dæksten. I vestenden. Nær østenden 2 sten af kammer. I midten større hul efter fjernet fårehus. Randsten: N 7, S 24, Ø 3. Kratbevokset.

Undersøgelseshistorie

1813
Privat besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1813
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1896
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid(Præstegaardsmarken). Rest af Langdysse, bevoxet med ufremkommeligt Krat, der til Dels hindrede Undersøgelsen. Retning omtrent VSV-ØNØ. Mod Ø een falden og 2 staaende Randstene, hvoraf den ene er 1,40 M. høj. Mod S mindst 5 faldne, 2 staaende Randstene. C. 15 M. fra østlig Ende et firsidet Kammer, dannet af 4 lige høje Stene, der rage indtil 0,60 op over omgivende Fyld, og en Overligger i oprindeligt Leje. Retning V t S-Ø t N. Indvendig Længde 1,25 M., Bredde mod V 0,55 M., Højde fra Fylden til Overliggerens Underside 0,50 M. Overliggeren 2,40 M. lang, 1,40 M. bred, 0,80 M. tyk. En Del af Langdyssens Midte er forstyrret ved Anlæg i nyere Tid. Kamret er næppe udgravet. Vest for det er Langdyssen sløjfet. (Jvf. Beskrivelse og Skitser af Pastor Reingaard, 1808-1832 i Museets Arkiv). Bevoksning: 1983: Løvkrat og Løvtræer
1941
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 20 x 9 m, med et velbevaret Kammer af 4 Bæresten og 1 Dæksten i Vestenden, nær Østenden 2 Sten af Kammer. I Midten større Hul efter fjernet Faarehus. Randsten: N. 7, S. 14, Ø. 3. Kratbevokset.
1941
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse. Den måler ca. 0,8 x 22 x 9 m. med diffus fod retning ØV til SV-NØ. Højoverfladen er ret ujævn med 2 større, ældre lavninger på midten. Højen er tæt tilvokset med buskads ved randstenene - opgav at tælle dem - ser intakt ud. Højen ligger i mindre udyrket og ret tilvokset areal. Højen er tilvokset med ældre løvtræer og derunder mos og lidt græs (på midten) eller uden vegetation. I nuværende V-ende (ca. 1 m. derfra) er et aflangt kammer i ØV-lig retning med 1 lang bæresten mod S og N og 1 kort mod V og Ø. Stor dæksten, der rager ca. 1 m. op over højen, indre mål ca. 1,2 x 0,5 m. - ser urørt ud. Omtrent 4 m. fra Ø-enden er 2 bæresten til et ødelagt kammer med en kort mod N og Ø og 1 væltet større dæksten(?) af rød granit ca. 4 m. mod NNØ. Højen kunne ved pleje blive **(*). Der er ikke længere en markvej ved dyssen. Der ligger enkelte marksten ca. 1 m. fra dyssen og en del kvas og nedfaldne grene - ikke påtalt. Den ligger ca. 70 m. fra indkørsel til nærmeste ejendom i et forholdsvis fladt terræn. Ejeroplysning på skema. ** Seværdighedsforklaring ** Langdysse (tilgroet) i et åbent landskab. Bevoksning: 1983: Løvkrat og Løvtræer
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links