Faktaboks

Kommune
Sorø Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
352421
Sted- og lokalitetsnummer
040101-5
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Langdysse "Ringdysse". Stærkt beskadiget, 1,6 x 20 x 45 m. Randsten : ØSØ:16, VNV:18, NNØ:1, SSV:3. Adskillige af rand- stenene væltet. Jordhøjen fjernet indenfor randstenene. Af kamret, der ligger NNØ for midten af højen, nu kun 2 sten tilbage, hvoraf den ene måske på plads og opr. kamrets syd- lige endesten. På højen og indenfor randstenene rodstubbe efter gran og fyr. Iøvrigt på langdysen 2 træer og spredt urtevækst.

Undersøgelseshistorie

1877
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidNr.5. "Ringdysse" er Navnet paa en nu stærkt beskadiget, betydelig Langdysse, 90' lang, 30' bred, Længderetning: SydvestNordøst. Af de 38 store og smukke Randsten, som endnu findes ere adskillige omstyrtede, nogle sprængte, de ere indtil 6 Fod høie. Jordhøien indenfor Randstenene er sløifet, og Bunden er udgravet i en Dybde af 2-3 Fod. I Midten ligge 2 store Sten, som er Rester af Kammeret. Bevoksning: 1983: Græs og Løvtræer
1882
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid[Dysse] Retn.:[nnø-ssv] (se S.M.). Bevoksning: 1983: Græs og Løvtræer
1939
Museal restaurering - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse "Ringdysse" (NNV. - SSV.). Stærkt beskadiget. 1.6. x 20 x 45 m. Randsten: ØSØ. 16, VNV. 18, NNØ. 1 (2), SSV. ca. 3. Adskillige af Randstenene væltet. Jordhøjen fjernet indenfor Randstenene. Af Kamret, der ligger NNØ. for Midten af Højen, nu kun 2 Sten tilbage, hvoraf den ene maaske paa Plads og oprindelig Kamrets sydlige Endesten. Paa Højen og indenfor Randstenene Rodstubbe efter Gran og Fyr. Iøvrigt paa Langdyssen 2 Træer og spredt Urtevækst.
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor"Ringdysse". Langdysse i SSV-NNØ-lig retning, hvor højen måler ca. 0,1 x 45 x 20 m., med meget store randsten, der rager ca. 1 m. op over terræn. Bedst bevaret mod V og Ø, indbyrdes bredde ca. 10 m. Randsten: ØSØ 16, VNV 17 (ikke 18), NNØ 1 og SSV 2 (ikke 3). Enkelte sprængt i flere stykker. I SSV-enden, hvor højen er bortgravet, ligger 4 mellemstore sten, lidt NNØ for midten er 4 lidt større sten, fra kammer med en S- og Ø-lige in situ ? Ved NNØ flere mindre sten, sekundære marksten ? Der har været afbrændt mindre bål i S-enden. Dyssen ligger ved vej, ret højt i et åbent landskab, vidt udsyn. Den er bevokset med enkelte frugttræer og mindre træer. Berejser: Tage E. Christiansen ? Navn:"Ringdysse" (skønt det er en langdysse) ell. "Kong Rings Dysse". I 1966 ryddedes dyssen for krat af spejdere fra Sorø, som derefter "adopterede" den (J.nr. F238/64). Trods adoptionen er den nu helt tilgroet og en sanering er meget påkrævet. Mundtlig tilladelse hertil er indhentet hos ejerens repræsentant (ejeroplysning på skema). Vinteren 1981-82 vil være velegnet, idet den omgivende mark ligger brak. Dyssen skilles fra vejen af en smal markstrimmel, men forpagteren vil, siger han, aldrig prøve at hindre nogen i at gå ind til den. Han er ikke af ejeren bemyndiget til at forhandle om evt. ændring af ejendomsforholdene vedr. markstrimmel og dysse. Modt. af MB 1.10.1986 ** Seværdighedsforklaring ** Forholdsvis velbevaret langdysse (minus kammer) i et åbent landskab. Bevoksning: 1983: Græs og Løvtræer
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links