5112 delvis oversigt. Set fra NV.
.
5110 N- og S-kammer. Set fra NNV.
.
5108 S-kammer. Set fra SØ.
.

Faktaboks

Kommune
Næstved Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
3624148
Sted- og lokalitetsnummer
050702-78
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Langdysse, 27 x 9,5 m. Randsten. Ø. 7+2 væltede, N. 1, V. 9 (måske flere), S. 2. 2 store kamre: I N. hvoraf kun 2 sidesten og dækstenen er tilbage er et, i S. et med 3 bæresten og en forskubbet dæksten. Bev. med tjørn i ager.

Undersøgelseshistorie

1914
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse i Retning N-S, regnet fra Stenrækkerne 27 M. lang, 9.50 bred. Den ligger i et Tjørnekrat, mange Sten, antagelig fra Marken, er spredt over Terrænet. Den har haft 2 Kamre, det nordre ligger 12.90 - 15 M fra Nordenden, det søndre begynder 2.90 M sydligere. Af nordre Kammer staar nu de 2 Sidesten i N og S hver 1.50 M. lange, samt Dækstenen der er tagformet og c 2 M lang. Den nordre Dæksten er ikke saa høj som den søndre, hvorved Dækstenen kommer til at ligge skraat, og Kamrets Højde bliver mindre mod N (0.70), større mod Syd 0,90 ,SBredden mellem Sidestenene er 0.90. Af det søndre Kammer staar Nord-og Vestsiderne, med 1 Sten hver. Af Sydsiderne, der har Shaf Sten, staar kun Roden af den østlige, et afkløvet Stykke, der ligger øst derfor hører maaske hertil eller til Østendestenen, der mangler. Den svære Dæksten hviler nu kun paa Nord-og Vestsiden og er aabenbart skubbet en Del mod NV. Kamrets Længde i Nord, fra Inderhjørnet til Sidestenens Østende er 2.3 M. Sydsiden giver samme Maal fra Inderhjørnet ud til Østenden af den staaende Rod i den østre Sten i Sydsiden. Bredden 1.1, Højden c 1 M. Der ligger Flintskærver i Bunden. Af Randstenene staar mod Øst, regnet nordfra: 2 + 2 + 1 + 1 væltet udad, 1 + 1 + 1 væltet udad. Maaske skjuler der sig flere i det uigennemtr. Krat. Af Nordenden staar 1 Sten, øst fra hvilken en anden ligger udvæltet, en tredje ligger i det nordvestre Hjørne. I V.-siden ses mindst 9 Sten og findes maaske Flere. I Syd staar 2 Sten mod Vest. Det er svære Sten, større i L. end i Højden, de staar ikke helt tæt, men dog nær til hinanden. Bevoksning: 1981: Løvkrat og Løvtræer
1914
Efterretning om forsvunden genstand - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 27 x 9.5 m. Randsten: Ø. 7 + 2 væltede. N. 1, V. 9 (maaske flere), S. 2. 2 store Kamre: I N. et, hvoraf kun 2 Sidesten og Dækstenen tilbage i S. et med 3 Bæresten og en forskubbet Dæksten. Bevokset med Tjørn i Ager.
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1968
Uspecificeret aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1968
Anmeldelse fra privat - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidAnmeldelse om skåltegn. Jvf. SMV j.nr. 22/81.
1981
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1981
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse, orienteret NNØ-SSV. Mål: 0,5 x 27 x 9,5 m. Randsten: NNØ:1, ØSØ:9, SSV:2, VNV:9, muligvis dog flere. To store kamre: Det nordlige orienteret ca. Ø-V, består af 2 bæresten og 1 dæksten.. Det sydlige kammer orienteret Ø-V, består af 3 bæresten og 1 dæksten. Åbent i øst. I kammeret ligger en større rulle hønsenet. To mindre sten øst for kammeret danner en kort gang. På overliggeren ses mindst 3 skålformede fordybninger. Dækstenen forskubbet mod syd. Lige nord for det nordlige kammer står et foderskjul af granrafter og blik. Overgroet med tjørn og nælder. Dimensioner og antal randsten overtaget fra fredningsbeskrivelsen. Bevoksning: 1981: Løvkrat og Løvtræer
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk
2014
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links