set fra øst
.
set fra syd
.
set fra sydøst
.

Faktaboks

Kommune
Tønder Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
400511
Sted- og lokalitetsnummer
210302-4
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dyrkningsspor, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Ejerlav: Abterp, kortbl.1, art.6. En langdysse, 7,50 m bred og 13,50 m lang i NV-SØ. Dyssen har 33 randsten men intet kammer.

Undersøgelseshistorie

1925
Diverse råstofgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1925
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidI Fennen Steneng er i sin Tid fundet mange store Sten, der skal have dannet en Rundkreds. Der er blevet 14 mandshøje Ledpæle ud af dem. 2 skal endnu staa paa Plads, jorddækkede i Fennens østre Skel.
1960
Dyrkning/land- og skovbrug - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1960
Museal udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidIdet vandstanden er faldet i et engareal, er det blevet muligt at opdyrke området. Herved stødte man på store sten, der ved en nærmere undersøgelse viste sig at stamme fra 2 langdysser, sb. 4 og 23. Langdysserne var helt dækkede af tørve- og klægdannelser. Langdysserne var noget beskadigede, men der var stadig urørte kamre i dem. Der blev fundet forskellige gravgenstande, bla. økser og en kølle, ravperler og lerkarskår. I forbindelse med udgravningen blev langdysserne samtidig restaurerede.
1960
Museal restaurering - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1963
Analyser af materiale - Nationalmuseet, Naturvidenskabelige Undersøgelser
1965
Museal besigtigelse - Fredningsstyrelsens FortidsmindeforvaltningEn langdysse, 7,50 m bred og 13,50 m lang i NV-SØ. Dyssen har 33 randsten men intet kammer.
1965
Tinglysning - Fredningsstyrelsens Fortidsmindeforvaltning
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum Sønderjylland
2018
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum Sønderjylland

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links