0281 Oversigtsfoto
.

Faktaboks

Kommune
Vordingborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
40252
Sted- og lokalitetsnummer
050404-2
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Langdysse 14 x 16 m. Kratvokset i ager. I midten 2 sten af kammer, vest for hvilket en større sten synlig or. Ø-V. Øst- ende afgravet. Randsten: S. 7, N. 6, V. 1. Randstenen ligger oppe på selve højen og ikke langs foden, der er afgravet.

Undersøgelseshistorie

1905
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse i Nordvest til Sydøst 15 Meter lang, 7 1/2 M bred. I Midten Rest af en stensat Grav. En Sidesten 1,70 M lang samt en mindre Endesten. Ved nordvestre Ende af Dyssen to omfaldne Randstene, Dyssen er saa tæt bevoxet med Krat at Randstenene ikke kan tælles. En enkelt kan dog sees.
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangddysse, 14 x 16 m. Kratbevokset i Ager. I Midten 2 Sten af Kammer, vest for hvilken en større Sten synlig. Or. Ø.-V. Østenden afgravet. Randsten: S. 7, N. 6, V. 1. Randstenene ligger oppe paa selve Højen og ikke langs Foden, der er afgravet.
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links