Faktaboks

Kommune
Vordingborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
40251
Sted- og lokalitetsnummer
050404-1
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 3/11 1908. Gdr. Hans Peder Pedersen. Dipl. Afmærkn.: MS 1913, Nordmann "Månehøj" med dobbeltjættestue. De to kamre i hinandens for- længelse, hver med sin gang. NØ-kammer: 1,75 x 5,5 m, af 14 bæresten og 3 dæksten, hvoraf de to nedstyrtede. Gang af 9 sidesten og 4 dæksten. SV-kammer: 2 x 5,75 m. 12 bæresten, 4 dæksten. Gang af 11 bæresten og 2 dæksten. 6 fod jord uden- om indbefattet i fredningen. Bevokset med mindre træer. I ager. NMI: Bør restaureres. Seværdig.

Undersøgelseshistorie

1905
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRund og temmelig lav Høi, 10 1/2 Meter i Tværmaal. I Midten en omtrent 7 Meter lang Grav, mulig en Gangbygning. Retning af Graven er Nordøst til Sydvest. Over Graven fem Dæksten. Ikke undersøgt.
1905
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1908
Graveaktivitet/land- og skovbrug - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1908
Museal udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDobbeltjættestue.
1908
Privat udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidKøbt 3 flintøkser fra ejerens udgravning.
1910
Analyser af materiale - Antropologisk Laboratorium, Panum Instituttet
1910
Analyser af materiale - Zoologisk Museum, kvartærzool. afd.
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid"Maanehøj" med Dobbelt-jættestue. De to Kamre i hinandens Forlængelse, hver med sin Gang. NØ.-Kammer: 1 3/4 x 5 1/2 m., af 14 Bæresten og 3 Dæksten, hvoraf de to nedstyrtede. Gang af 9 Sidesten og 4 Dæksten. SV.Kammer: 2 x 5 3/4 m. 12 Bæresten, 4 Dæksten. Gang af 11 Bæresten og 2 Dæksten. 6' Jord udenom indbefattet i Fredningen. Bevokset med mindre træer i Ager. (Bør restaureres. Seværdig).
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1999
Registrering af knoglemateriale - Antropologisk Laboratorium, Panum Instituttet
2004
Museal restaurering - Nationalmuseet, Afdeling for Oldtid og MiddelalderAlle dobbeltjættestuens dæksten blev fjernet. Tre væltede bæresten til jættestuens vestlige kammer blev genplaceret på deres oprindelige pladser og sikret ved montering af rustfri stålspindler. Jættestuens dæksten blev lagt tilbage på plads og højfylden lagt over. Den oprindelige høj blev forseglet med et lag muld, der blev tilsået med græs. Gulvene i jættestuens kamre og gange blev ryddet for nedfalden højfyld. Gulvene blev dækket med et 10-20 cm tykt lag vaskede nøddesten. Jættestuens tørmure blev restaureret. Manglende tørmur blev erstattet med ny. Se beretning.
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links