5976 indgang. Set fra Ø.
.
5958 oversigt restaureret høj. Set fra NØ.
.
5957 oversigt restaureret høj. Set fra NV.
.

Faktaboks

Kommune
Vordingborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
40253
Sted- og lokalitetsnummer
050404-7
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Kratbevokset jættestue i ager. Gang i øst. 5 overliggere over kammer, 4 over gang. Gangens første dæksten afløftet. Gang og kammer tilsyneladende fint bevaret. Bør udgraves og restaureres.

Undersøgelseshistorie

1905
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidGangbygning omtrent 8 Meter lang Nord til Syd. Over Graven er nu fire Dækstene, hvoraf den ene er sprængt midt over. To Dækstene er borte. Fire Stene i Række maa dække over en Gang som fra Øst fører til Kamret. Eieren Gaardmand Anders Hansen vilde ikke gaa ind paa at fredlyse Dyssen, men forsikrede at den ikke skulde blive rørt i hans Tid. Graven ikke undersøgt.
1905
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidKratbevokset Jættestue i Ager. Gang i Øst. 5 Overliggere over Kammer, 4 over Gang. Gangens første Dæksten afløftet. (Gang og Kammer tilsyneladende fint bevaret). (Bør udgraves [[?]] og restaureres).
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
2005
Museal restaurering - Nationalmuseet, Afdeling for Oldtid og MiddelalderHøjen blev ryddet for krat. Da mange af jættestuens bæresten hældede, blev alle dæksten fjernet. Der blev gravet felter bag bærestenene, så de kunne rettes op og sikres ved montering af rustfri stålbøjler imellem stenene. Felterne blev genopfyldt med jord og sten, i nogle tilfælde med beton. Jættestuens dæksten blev genplaceret, og jættestuen fik tilført en ekstra dæksten over kammeret og en over gangen. Jættestuens loft blev pakket med jord og sten og blev dækket med en bentonitmembran. Øverst blev lagt et lag græstørv. Gulvet i jættestuens kammer og gang blev ryddet for nedfalden højfyld og dækket af et lag ærtesten. Jættestuens tørmure blev restaureret. Manglende tørmur blev erstattet med ny. Se beretning.
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links