Oversigtsfoto set fra Ø
.
Oversigtsfoto set fra N
.
Oversigtsfoto set fra S
.

Faktaboks

Kommune
Samsø Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
291716
Sted- og lokalitetsnummer
030504-30
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Rest af langdysse. En del sten opstillet i ny tid. Krat.

Undersøgelseshistorie

1874
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLevninger af en Langdysse med en stenbygget Grav omtrent i Midten, Grav og Dysse ligger i Øst-Vest, Dyssens Længde 55 Fod, Brede 23 Fod og 28 Fod 4 Tr. Omtrent 19 større stene ere endnu paa Plads, de fleste liggende og tildels dækkede med Jord. Det miderste Parti af Dyssen har indvendig sin oprindelige Høide, begge Enderne ere stærkt udgravede og ødelagte. Langdyssen ligger paa Aasen af en jævn Høining. Af Graven ere kun to Store Stene tilbage, den østlige er 2 F 4 Tr. bred, den nordlige Sidesten staaer 5 1/2 Fod dybt i Jorden. Bevoksning: 1980: Løvkrat
1874
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1930
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidKun enkelte Randsten kendelige i tæt Overvoksning. De store Sten udtales af Forpagter B.Thomsen, Bisgaard, at være i ny Tid omstillede af hans Fader. Paa stedet ikke anset for oldtidsminde. Opgaves at søge fredlyst 1930.
1941
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRest af Langdysse. en Del Sten opstillet i ny Tid, Krat.
1980
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorC-høj. Megalit-grav. I SV-SØ står i en halvbue 9 oprejste randsten i en afstand af 1 m til jordhøjen, som en meget spids pukkel og unden synlige sten i top. 1 mulig randsten ses 1 m oppe ad NØ-skråning. I denm østlige del kan eventuelle randsten p.ga. af krat ikke ses. JGB den 13.10.1988. Der kan erkendes 11 megalitstore sten, hvoraf de 8-9 er rejst i nyere tid. De står alle noget oppe ad "høj"-siden, som er meget stejl og vistnok helt igennem fremkommet ved afgravning og/eller tilførsel af fyld i nyere tid. Såldes består en del af "højen" (ca 2 m V for de rejste sten) udelukkende af store slaggeblokke. S for "højen" en gl. råstofgrav. Der er ikke muligt at påvise om der overhovdet er intakte dele af fortidsmindet tilbage, og hvor stort et omfang disse bevarede dele evt. har. Anlægget fremtræder rodet og uskønt, helt ovregroet med bukketorn. Frigives til udgravning, evt. afmeldes helt. Bevoksning: 1980: Løvkrat
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård Museum

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links