Langhøj, mv., Vasagaard

Original fredningstekst

Afmærkn.: MS 1939, J. Raklev. Langhøj, 2,5-3,5 m høj, 20 m bred og 35 m lang, orienteret VNV-ØSØ, med 2 kamre. Det vestlige er indvendigt 3,2 m langt, højst 1,82 m bredt og 1,25 m højt, rektangulært med udvidel- se midt i østsiden, hvor der er et parti med lodret sand- stensflage pakning. Det består iøvrigt af 7 bæresten med 3 store dæksten. Det østlige kammer, af 6 bæresten, rektan- gulært, måler indvendigt 2 x 1,15 m og er 1,06 m højt. Dæk- stenen, der er 2,35 x 1,85 x 0,9 m, har 6 skålformede helle- ristninger og muligvis skibsbillede. Højen er bevokset med græs, krat og løvtræer, i ager. MS.

Undersøgelseshistorie

1879: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEn Langhøi af den Slags, som Professor Engelhardt i Aarbøger f. n O. 1877 henledede Opmærksomheden paa. Disse Høie er vistnok meget sjældne paa Bornholm, men at denne Høi er en Langhøi er sikkert. Den har Retning fra Ø-V er ca 100 Fod lang og 50 Fod bred. I den vestlige Ende er der taget noget af Jorden og herved har man fundet Urner nede ved Høiens Rand. I dens Top ses store flade Stene hist og her. Enkelte af disse kunne se ud som Overliggere over en Stenkiste eller Jættestue. Bevoksning: 1985: Græs og Løvtræer
1879: Efterretning om forsvunden genstand - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1894: Museal udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidØstlige kammer udgravet 1894 [Vedels Efterskrift, s.110].
1938: Museal udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1938: Museal restaurering - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1943: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid]Langhøj med to Jættestuekamre. F.M.[
1960: Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLanghøj, 2,5-3,5 m høj, 20 m bred og 35 m lang, orienteret vnvøsø, med 2 kamre. Det vestlige er indvendigt 3,2 m langt, højst 1,82 m bredt og 1,25 m højt, rektangulært med udvidelse midt i østsiden, hvor der er et parti med lodret sandstensflagepakning. Det består iøvrigt af 7 bæresten med 3 store dæksten. Det østlige kammer, af 6 bæresten, rektangulært, måler indvendigt 2 x 1,15 m og er 1,06 m højt. Dækstenen, der er 2,35 x 1,85 x 0,9 m har 6 skålformede helleristninger og muligvis skibsbillede. Højen er bevokset med græs, krat og løvtræer, i ager. Mærkesten. J. 1117/60 om ny beskrivelse.
1960: Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1985: Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1985: Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLanghøj orienteret ca. Ø/V. 2,5 x 33 x 18 m. Ingen randsten synlige. Højen meget skarprygget, muligvis gammel afpløjning af især nordlige højfod. 2 kamre: det ØSTLIGE et dyssekammer sat af 5 bæresten men tærskelsten og kammeråbning i S. Grundplanen er rektangulær, tenderende til det polygonale, idet de to langsider (i Ø og V), hver sat af 2 bæresten, er let konvekse. 1 stor dæksten in situ dækker hele kammeret. På denne ses 4 skåltegn og en linieformet figur, som meget vel kan være et skibsbillede. ( 11/5: Dækstenen undersøgt i mørke ved kunstlys. Liniefigurerne er naturlige sprækkedannelser i stenen. Der er kun 4 skåltegn, jfr. foto 06:37) Det VESTLIGE kammer er orienteret ØNØ/VSV og står jorddækket med kun de 3 dæksten synlige. Mellem 2 af disse er kammeret dog (med nogen vanskelighed) tilgængeligt gennem en åbning. Det er et jættestuekammer med en tørmurstillukket gang i S, der dog er delvis opmuret af sandsten og beton. Ca. 40 m N for højen er adskilligt affald (marksten, metalaffald og lign.) fra en markvej oven for ådalsskrænten tippet ned ad denne. Dette påtaltes over for ejeren, som lovede at dække affaldet til ved at køre noget jord på - samt at ophøre med at henligge affald. Vedlagt: opmåling m.v. ved amatørarkæolog Anders Lilleskov Mortensen. Bagsværd. ** Seværdighedsforklaring ** Seværdig for sine usædvanlig velbevarede kamre og de smukke omgivelser. En del besøgende (iflg. lodsejeren) Bevoksning: 1985: Græs og Løvtræer
2012: Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, Arkæologi

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Urnegrav

Urnegrav, begravelse, hvor de brændte skeletrester er nedlagt i en urne (lerkar). I forhistorisk tid blev urnegrave almindelige i Danmark fra midten af bronzealderen ca. 1100 f.v.t., da gravskikken gradvis ændrede sig fra jordfæste til ligbrænding i takt med udviklingen i det meste af Europa, se urnemarkskultur. Læs videre her.

Brandgrav

Brandgrav er en betegnelse for en gravlæggelse, hvor den døde person er blevet kremeret og derefter gravlagt enten i en nedgravning i jorden eller i en urne. Brandgravene var en kendt gravform i oldtiden, men blev først for alvor udbredt fra yngre bronzealder (ca. 1100-ca. 500 f.v.t.) og frem. De ældste kendte brandgrave stammer fra jægerstenalderen (ca. 12.800-3950 f.v.t.). Læs videre her.

Helleristning

Helleristninger er indhuggede billedmotiver i klippeflader eller på større sten og kan bl.a. forestille skibe, mennesker og hjulkors. Helleristninger forbindes navnlig med bronzealderen (ca. 1700-500 f.v.t.), hvor de var særlig udbredt på Bornholm. Det er en udbredt antagelse, at mange af motiverne skal relateres til den kultiske og religiøse verden i bronzealderen, hvor solen spillede en væsentlig rolle. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Bronzealder

Bronzealderen afløste stenalderen. Den har fået sit navn fra de mange bronzegenstande, der bl.a. er fundet i gravhøje samt nedsat i moser og åer som ofringer til guderne. Særlig karakteristisk for ældre bronzealder er rundhøjene, hvorfra flere opsigtsvækkende arkæologiske fund kendes, idet særlige bevaringsforhold i visse af gravhøjene har betydet, at den eller de gravlagte er yderst velbevarede. I yngre bronzealder gik indbyggerne fra jordfæstegrave til at brænde de døde på et ligbål og begrave dem i brandgrave. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Faktaboks