7204 oversigt
.
Herredstegninger
.
Herredstegninger
.

Faktaboks

Kommune
Roskilde Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
332641
Sted- og lokalitetsnummer
020102-6
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: Fredet i følge Antiquitets-Commissionens Skrivelse til det kongelige Danske Cancellie 1809. Afmærkn.: MS. (1937. Hans Raklev) Langdysse "Videdysse" 33 m i NV-SØ x 8,4 m. I midten firesi- det kammer i dyssens længderetning, af 3 sidesten og overlig- ger, åbning mod SØ. 17 randsten i NØ, 2 i SØ-enden, 7 i SV og ingen i NV-enden. Flere afsprængte stykker. 14 m fra SØ-enden 3 store sten i række tværs over dyssen og i lignende afstand fra NV en tilsvarende række af 3 noget mindre sten. NMI: I haveanlæg.

Undersøgelseshistorie

1846
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1887
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1887
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1901
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, "Videdysse", 33 Meter lang (NV til SØ) 8,40 M bred. I Midten en stensat Grav, 1,80 M lang, 1,20 M bred, med 3 Sidestene, aaben mod S.Øst. Over Graven en stor Dæksten [[ingen høj]]. Der er omkring Dyssen 16 staaende Randstene, flere væltede og nogle sprængte. Noget Sydøst for Graven ligger i Række paa tværs af Dyssen 3 store Stene. Høifylden er u[??]tydelig i det midterste Parti af Dyssen, høiere mod begge Ender. Hertil Plan og 1 Fotografi. Bevoksning: 1982: Løvtræer
1901
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1937
Museal restaurering - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid1937. FM opsat og Langdyssen restaureret ved J.Raklev. Se Pl. VII a.
1937
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1939
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid1936: Uforandret.
1942
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdyssen "Videdysse", 33 m i NV-SØ x 8,4 m. I Midten firesidet Kammer i Dyssens Længderetning, af 3 Sidesten og Overligger, Aabning mod SØ. 17 Randsten i NØ, 2 i SØ-Enden, 7 i SV og ingen i NV-Enden. Flere afsprængte Stykker. 14 m fra SØ-Enden 3 store Sten i Række tværs over Dyssen og i lign. Afstand fra NV en tilsvarende Række af 3 noget mindre Sten. I Haveanlæg.
1942
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1982
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorVidedysse. Langdysse, mål ca 2x33x8,4 m i NV-SØ'lig retning. På midten et aflangt kammer i dyssens længderetning med åbning mod SØ, 3 bæresten og 1 dæksten, ved åbningen ses mindre sten mod Ø. Randsten NØ 17, SØ 2, SV 7, NV 0. En række med 3 sten på tværs af højen både mod S og N, desuden enkelte "løse" sten på højen. Dyssekammeret rager ca 2 m over terræn (ligger i lavt midterområde) det svarer til ca 1 m over største højoverflade mod N og S. Den ligger ved husmandssted, ca 50 m fra offentlig vej, en sti fører skråt over højen. Den ligger højt i et ret fladt område med svage skråninger mod S og N. ** Seværdighedsforklaring ** Stor langdysse, ret velbevaret, nær andre fortidsminder. Bevoksning: 1982: Løvtræer
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links