7209 oversigt
.

Faktaboks

Kommune
Roskilde Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
332639
Sted- og lokalitetsnummer
020102-2
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: Fredet i følge Antiquitets-Commissionens Skrivelse til det kongelige Danske Cancellie 1810. : 4/10 1901 (Gdr. Lars Peter Andersen) Sølvbæger Afmærkn.: MS. (1907 Lieutn. Lassen) Langdysse med 2 kamre, uden randsten. Lav jordhøj 17 m (Ø-V), 13 m br. Vestlige kammer 1,45 x 1,25, med 4 sidesten, hvoraf den mod S. lavere, 2 gangsten og stor dæksten. Østlige kammer 1,80 x 1,30 m, med 4 sidesten, hvoraf den mod S. kun har kamrets halve bredde, 2 gangsten og stor dæksten sprængt i 2 stykker. Bevokset med store træer.

Undersøgelseshistorie

1862
Museal besigtigelse - Uspecificeret institution
1862
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1901
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidFredet Langdysse med to Gravkamre, men uden Randstene, som forlængst ere borttagne. Den lave Jordhøi er 17 Meter lang (Øst til Vest) 13 Meter bred, med nogle større Træer og noget Krat. Gravkammeret mod Vest er 1,45 langt, 1,25 M bredt, med fire Sidestene, hvoraf den ene mod Syd er lavere, udenfor denne to Gangstene, over Graven en stor Dæksten. Gravkammeret mod Øst, er 1,80 M langt, 1,30 M bredt, med fire Sidestene, hvoraf den mod Syd kun har Kamrets halve Bredde, hvorved dannes en aaben Indgang udenfor hvilken 2 Gangestene. Over Graven en stor Dæksten, som er sprængt i to Stykker. Afstanden mellem Kamrene er 4,60 Meter. Hertil Plan og Fotografier. Bevoksning: 1982: Græs og Løvtræer
1901
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1942
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse med 2 Kamre, uden Randsten. Lav Jordhøj 17 m Ø-V, 13 m br. Vestlige Kammer 1,45 x 1,25 m, med 4 Sidesten, hvoraf den mod S. lavere, 2 Gangsten og stor Dæksten. Østlige Kammer 1,80 x 1,30 m, med 4 Sidesten hvoraf den mod S. kun har Kammerets halve Bredde, 2 Gangsten og stor Dæksten sprængt i 2 Stykker. Bevokset med store Træer.
1942
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1982
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1982
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLangdysse, mål ca 0,8x17x13 m i Ø-V'lig retning med 2 store kamre. V-kammer består af 4 bæresten (den sydlige noget lavere) 1 stor dæksten og 2 gangsten. Ø-kammer består af 4 bæresten (den sydlige kun halvbredde, åbning SØ) 2 gangsten og 1 dæksten sprængt i 2 stykker. Der ligger flere store sten (-stykker) på og i kanten af højen. Det vestlige dyssekammer rager ca 2 m op over højoverfladen. En sti (gennem raspmark) fører hen til dyssen fra nærliggende vej. Der ligger enkelte sten, grene og halmknippedele på højen - ikke påtalt. Ligger på skråning, indgår i højrække. ** Seværdighedsforklaring ** Velbevaret langdysse, vidt udsyn også til andre fortidsminder. Bevoksning: 1982: Græs og Løvtræer
1993
Museal restaurering - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorEt bøgetræ var væltet ned på langdyssens to fritstående kamre, så dækstenen over det ene stod i 45 graders stilling på bærestenene. Træet blev skåret op og fjernet og rodkagen blev delvis vippet på plads. Den vippede dæksten blev lagt tilbage på plads. Se beretning.
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links