4565 kløvemærker i dæksten i VSV-ende af kammer. Set fra NØ.
.
4556 kammer. Set fra SSØ.
.

Faktaboks

Kommune
Lolland Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
42211
Sted- og lokalitetsnummer
070413-3
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 29/11 1887, R. Thorsen, skænket til fredning. Afmærkn.: MS 1892. Jættestuekammer af 11 bæresten og 2 nedstyrtede dæksten; gang af eet par bæresten.

Undersøgelseshistorie

1876
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidPaa forholdsvis flad Mark ligge to Stengrave ved Siden af hinanden. Det vestlige Kammer uden Overligger. Begge bleve udgravede i Juli 1877. Se vedlagte Tegning. I det vestlige Kammer eller Kiste var indvendig foroven større Stene, derunder mindre Stene med lidt Muld imellem, derunder omtrent 1 Fod Muld og derpaa et Lag hvidbrændte Flintesten, som dannede Gulvet, der var lagt paa den døde Jord. I Kamret fandtes Kulstumper og et Flintspyd, begge Dele nede ved Gulvet. Jevnfør iøvrigt Biskop Møllers Brev af 24/12 1808 i Archivmappen. De der nævnte Høie ere forgjæves eftersøgte og efterspurgte. Bevoksning: 1976: Græs og Løvtræer
1876
Museal udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1877
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1887
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1887
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1953
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidJættestue Kammer af 11 Bæresten og 2 nedstyrtede Dæksten. Gang af eet Par Bæresten.
1953
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1976
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorJættestue. Beskrivelse: Jættestuekammerets bæresten står stadig og markerer dimensionerne. Kammerets orientering: Ø-V. Gangen synes at have været i syd, her brydes bærestenenes forløb. Mål: Længde ca . 3-3,25 m, bredde 1,75 m. Byggematerialer: Ca. 11 bæresten. I vest ses 1 nedfalden dæksten, med sprænghuller. Højen: Der er pløjet meget tæt om anlægget. Højen tegner sig som højdeforskel ned mod pløjemarken, men kun en lille jordstrimmel er tilbage mellem megalitanlæg og mark. Bevaringstilstand/Beskadigelser: Jættestuen er noget overgroet, men oversigten hindres i endnu højere grad end dette af de talrige marksten, foruden forstyrrede stenrester fra anlægget selv, der er kastet op i og omkring jættestuen. Beliggenhed: På åben, flad, men hvælvet slette. Beskadigelser: Gangens ene par bæresten, iagttaget ved fredningsberejsningen, er ikke set ved nyberejsningen. ** Seværdighedsforklaring ** Ganske stateligt monument, beliggende i en egn, hvor kun få megalitanlæg er bevaret. Bevoksning: 1976: Græs og Løvtræer
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk
2013
Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dkKammerets orientering er VSV-ØSØ. FM-sten sat ved kammer i SØ. Fortidsmindet bliver plejet og mindre træer skæres ned.
2016
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dkJættestue. FM-sten sat ved gang i SSØ.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links