4544 stene i højside i SSØ, mulige bæresten i gang. Set fra SSØ.
.
4553 oversigt. Set fra SØ.
.

Faktaboks

Kommune
Lolland Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
42212
Sted- og lokalitetsnummer
070411-4
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

1953: Højrest, afrundet-firkantet, 1,5 x 8 m, rest af sløjfet jættestue; i SØ 3 randsten, ellers kun enkelte spredte sten. 1987: Høj, 12,5 x 11 m stor og ca. 2 m høj. Kuplet. I højoverfladens sydlige del ses 2 sten, som muligvis er rest af stenkammer. Ved højfoden ses i syd 2 sten og i vest 1. I mark.

Undersøgelseshistorie

1876
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidJordhøi, hvori en Jættestue. Et Par Overliggere ere bortsprængte. Kamrets Retning Ø-Vest. Gangen i S.Ø. Fylden bestaaer af Haandstene med lidt Muld imellem. Bevoksning: 1984: Græs, Løvkrat og Løvtræer
1877
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1953
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøjrest, afrundet-firkantet, 1 1/2 x 8 m. Rest af sløjfet Jættestue. I SØ. 3 Randsten, ellers kun enkelte spredte Sten.
1984
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1984
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorHøj (C-fredet). (Tidligere indeholdende jættestue). Beskrivelse: Rund/langoval høj, markant kuplet i landskabet. Ø-V 8,5 m i diam, N-S 11,5 m. Der pløjes lidt tæt om højfod. Enkelte store sten ses mod syd (2 ca. 60 cm høje) og i nord. Ovenpå høj enkelte løse marksten. Let fordybning på top. (Ejeren oplyser, at hans forfædre 1874 fjernede jættestuens dæksten i anledning af nybyggeri på gården, som ligger NØ for højen. "Randstenene" skulle iflg. ejeren være rester af gang. Måske er kammerets vægge bevaret nede i højen? Bør fredes regulært. Film:001:01:03, berejser KLP 26.03.1979. C-høj. Høj, pænt hvælvet, med 1 randsten i V og 2 i S. flere kan evt. være skjult af tæt brombærkrat. I højoverfladens sydlige del ses øvreenderne af 2 bæresten. På højen lidt marksten. Burde nok genfredes til oprykning fra C-status. ** Seværdighedsforklaring ** Markant gravhøj i det flade, intensivt dyrkede NV-Lolland, hvor så få oldtidsminder er bevaret. (KLP). Bevoksning: 1984: Græs, Løvkrat og Løvtræer
1987
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorHøj, 12,5 x 11 m stor og ca. 2 m høj. Kuplet. I højoverfladens sydlige del ses 2 sten, som muligvis er rest af stenkammer. Ved højfoden ses i syd 2 sten og i vest 1. I mark.
1987
Tinglysning - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk
2016
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links