Herredstegninger
.
Herredstegninger
.

Faktaboks

Kommune
Vordingborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
43281
Sted- og lokalitetsnummer
050505-110
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Dyssekammer af 2 store bæresten og overligger, hvoraf der er afsprængt et stykke i vest. Højde ca. 2 m. I ager.

Undersøgelseshistorie

1880
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEt stærkt beskadiget Gravkammer af opr. rektangulær Form i NØ-SV. 5'6" l. 2'7" br. Dækstenen er sprængt af Kaadhed. Gravkammeret er nu fritstaaende men har før været omsat med store Stene. - (se Plan og Prospekt) [tilføjelse] Iflg. Læssøes Beretning 1846 havde Kammeret en nøjagtig firkantet Indhegning af store tætsluttende Stene. Bevoksning: 1981: Græs og Løvkrat
1880
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1945
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDyssekammer af 2 store Bæresten og Overligger hvoraf der er afsprængt et Stykke i Vest. Højde ca. 2 m. I Ager.
1945
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1981
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorDyssekammer, rektangulært, N-S af 2 bæresten + 1 dæksten. Fritstående på lille knold i ager. Mange marksten i kammeret. Stenene lovedes fjernet til efteråret. Mål: 2x2x2 m. Bevoksning: 1981: Græs og Løvkrat
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links