Litteratur i Morsø Kommune

Mindepladen for Aksel Sandemose.
.

Kan en revolution finde sted i en landsby på Mors? Det sker i et digt af Knud Sørensen i samlingen Revolutionen i Tøving (1972); ikke blodig, men stille, tavs og smertelig, for en gård og en livsform er blevet splittet ad. Knud Sørensen, der voksede op i Hjørring, har levet en menneskealder i Nykøbing M og omsat tusinder af skridt som landinspektør til digteriske landskaber som i Fodtur til det nordlige Mors (1976), Beretninger fra en dansk udkant (1978), Bondeslutspil (1980) og Marginaljord (1987). I digte og noveller har han skildret opbrud i landboens livsform. »Der er«, som det hedder i »Dansk bondeland, august 1981, Matr. Nr. 42b Tøving By, Galtrup«, »ikke noget forkert/ved solopgangen (…) Der er bare det/at Dansk Landbrugs Realkredit/ lod en neutronbombe falde her«.

Jens Smærup Sørensen er også tilflytter til Mors. Hans forfatterskab skildrer mennesker og vilkår i by og på land; opbrud og oprør. I Lokale historier (2005) er Mors eksplicit i fokus og som ekko og kulisse i fx En musikers bestemmelse (1982), Katastrofe (1989) og Kulturlandsbyen (1996). I hvert fald er bøgerne fulde af vind og vand fra den Limfjord, som er et arvesølv hos Smærup Sørensen.

Poul Ørum er født og delvis vokset op i Nykøbing M. Det mærkes i romanen Slet dine spor (1956) og måske i Lyksalighedens Ø (1958), hvor ø-skildringen rummer træk fra både Mors og Fanø, hvor Ørum siden boede. En anden af Nykøbing M’s bortrejste sønner var Aksel Sandemose, der blev født i byen i 1899. Han flyttede til Norge i 1929 og skrev primært på norsk med dansk islæt.

Aksel Sandemose og Janteloven

Flere steder i sit forfatterskab lagde den dansk-norske forfatter Aksel Sandemose stærk afstand til Nykøbing M, hvor han voksede op. I romanen En flyktning krysser sitt spor (1933) formulerer hovedpersonen Espen Arnakke den såkaldte Jantelov. Denne »lov«, som i første paragraf slår fast, at du ikke skal tro, du er noget, sammenfatter den smålighed, det snæversyn og den deraf følgende undertrykkelse i provinsbyen Jante, som Espen mener at være præget af. Det fiktive Jante, som altså har givet navn til den i dag landskendte Jantelov, bygger nøje på Sandemoses erfaringer fra sin barndomsby.

På Aksel Sandemoses barndomshjem i Færkenstræde 12 i Nykøbing M er der opsat en mindeplade med gengivelse af Janteloven og et reliefportræt i støbejern af forfatteren. Pladen er udført af billedhuggeren Erik Heide i forbindelse med 70-året for Sandemoses fødsel i 1969.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Morsø Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Litteratur