Overalt i verden finder man steder, hvor hele befolkningen tilskrives en komisk enfoldighed. I Danmark er det Mols, som har fristet denne vanskæbne. Den ældst bevarede udgave af molbohistorier samlede lægen C.E. Mangor i Beretning om de vidtbekiendte Molboers vise Gierninger og tappre Bedrivter. Dem til Ære og andre til Fornøyelse til Trykken befordret (1780). Siden er historierne kommet i et væld af udgaver, hvor man fx læser om molboen, der går over åen efter vand, og molboen, som vil tømme båden for vand ved at bore hul i bunden.
Selv om Ebeltoft ligger uden for Mols, regnes byen som molboernes hovedstad, og på guidede ture i byen kan man høre historier som denne om kongens besøg på hotellet i Ebeltoft: Ingen vidste, hvordan man skulle opføre sig, når man hilste på kongen, men borgmesteren, som var den fineste mand i byen, sagde så: »I stiller jer blot på række foran rådhuset i jeres pæneste tøj og gør ligesom jeg«. Borgmesteren havde taget sit fineste tøj på, som dog var blevet lidt snævert. Da kongen kom, bukkede borgmesteren dybt, hvorpå bukseknappen sprang, og bukserne faldt ned om halen på ham. Straks lod hele rækken af molboer bukserne falde, samtidig med at de bukkede dybt.
Et mere nationalromantisk blik på egnen finder man hos Carit Etlar. I Fangen paa Kalø (1877) inspireredes han af Kalø Slotsruin og den omkringliggende »mørke Skov« til skildringen af den svenske kong Gustav Vasas fangenskab på slottet. Da slotsruinen i 2013 fejrede 700-års jubilæum, opførte Rønde Amatørteater Fangen paa Kalø ved det årlige Kaløspil.
Landskaberne toner også frem i Josefine Klougarts lyriske debutroman Stigninger og fald (2010). Hun er vokset op ved foden af Agri Bavnehøj. Romanen indledes med en ridetur ned ad bakken, ned mod Bogens, ad hulvejen venstre om Tinghulen, ad grusvejen fra Toggerbo og videre ud i landskabet. Stederne er en nøgle til sindet: »Jeg læser senere, at det, man bærer væk fra hjemstavnen, fra sit sted, det bærer man ind i ansigtet«.
