Solvig (renaissance voldsted). Voldstedet består af en nærmest rektangulær banke, som mod vest begrænses af Arnå, mod de øvrige tre sider af en ca. 6 - 10 m bred voldgrav. Voldgraven er opfyldt ved bankens sydøstlige hjørne og over en strækning på ca. 70 m midt for bankens østside. Mod nord er graven afbrudt af en jorddæmning. Vest for denne udvider graven sig til en ca. 28 x 66 m stor dam, som ved en grøft står i forbindelse med åen. Bortset fra dammen er graven ikke vandfyldt. Indenfor den sydlige grav og de sydligste 78 m af den østre grav er en indtil 10 m bred og ca. 1 m høj jordvold. På banken ligger hovedbygning og avlsbygninger. Det fredede areal benyttes iøvrigt som have og gårdsplads. Fredningsgrænsen forløber mod vest langs Arnås østre bred, iøvrigt langs vold- gravens ydre overkant eller flugten af denne, hvor opfyldning har fundet sted. Det fredede areals største udstrækning nord-syd er ca. 250 m, og øst-vest ca. 160 m. Ovennævnte mindesmærke må ikke fjernes, udjævnes, ændres eller beskadiges på nogen måde ved afgravning og tilfyldning eller på nogen anden måde forstyrres. Ny bebyggelse må kun finde sted i samråd med fredningstyrelsen. Bortset fra friholdelse for grøde og lignende må op- rensning af voldgravene samt forsætlig ændring af vandstanden kun ske efter forudgående aftale med fredningsstyrelsen.
Borge og voldsteder er en anlægstype, som opstod i jernalderen, men blev særlig udbredt i middelalderen (ca. 500 f.v.t.-1536 e.v.t.). Et voldsted er betegnelsen for de jordværker, banker, voldgrave og volde, der blev bygget som en del af en borg. Læs videre her.
Borge og voldsteder er en anlægstype, som opstod i jernalderen, men blev særlig udbredt i middelalderen (ca. 500 f.v.t.-1536 e.v.t.). Et voldsted er betegnelsen for de jordværker, banker, voldgrave og volde, der blev bygget som en del af en borg. Læs videre her.
Skattefund, fund af nedgravede eller bortgemte genstande af guld og sølv eller andre værdier, i Danmark omfattet af lovgivningen om danefæ. Fra tiden ca. 1050-1550 kendes (1999) ca. 330 skattefund fra det nuværende Danmark. Mere end 80% af fundene indeholder mønter, ofte danske – en del af disse fund tillige smykker. Læs videre her.
Middelalderen er betegnelsen for den periode, der følger umiddelbart efter vikingetiden. I løbet af ældre middelalder blev mange af de danske købstæder grundlagt, ligesom der skete en voldsom bebyggelsesudvidelse på landet med etablering af mange nye landsbyer. Hertil kommer etablering af borge og senere herregårde på store og små voldsteder overalt i landet. En del af disse er i dag bevarede som fortidsminder. Det samme gælder eksempelvis en række ruiner af delvis nedrevne bygningsværker både i byerne og på landet samt gravsteder, ødekirkegårde og helligkilder. Læs videre her.
Efterreformatorisk tid starter ved Reformationen i 1536, hvor den evangelisk-lutherske kirke blev indført i Danmark, og den slutter med indførelsen af den enevældige styreform i 1660, hvor det danske rige blev et arvekongedømme. Perioden, der også ofte kaldes Renæssancen, dækker således over en forholdsvis kort tidsperiode. Blandt de beskyttede fortidsminder findes en række borge og voldsteder, men også eksempelvis vejkister, skanser, kapeller og sagnsten. Læs videre her.
Historisk tid er den overordnede betegnelse for tiden efter oldtiden, der afsluttes med vikingetiden. I modsætning til oldtiden foreligger der fra historisk tid også skriftlige kilder, der sammen med de arkæologiske kilder og alt billedmateriale bidrager til studiet af menneskets historie i Danmark i tiden efter oldtiden. Læs videre her.
