stenens forside
.
anlægget med hæk, sten og skilt
.
oversigt, set fra syd
.

Faktaboks

Kommune
Ringsted Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
352515
Sted- og lokalitetsnummer
040212-117
Anlæg
Mindesmærke, Nyere tid (dateret 1801 e.Kr. - 1903 e.Kr.)

Original fredningstekst

Fr.nr. 3525:15 Mindesmærke. Mindestenen er 115 x 70 cm, og 250 cm høj. Stenen er fastgjort i et cementfundament. Inskriptionen på stenen, der er opmalet med sort, lyder: ”Husmand Peder Hansen Lundby født 8 Dcbr 1801, död 19 Maj 1854 Kuet af træsomme Kaar, uden Rankhed og Ret var hans Stand. Trofast fra Hus og til Gaard gik han, den ensomme Mand, talte de Ord, som slog Rod, fordi det var Retfærd, han kræved, maned til Styrke og Mod. Han segned, men Standen sig hæved”.

Undersøgelseshistorie

2018
Diverse sagsbehandling - KulturstyrelsenIfølge oplysninger fra meddeler er mindestenen sat over husmanden og politikeren Peder Hansen-Lundby (1801-1854). Peder Hansen-Lundby var aktiv inden for husmandsbevægelsen. Stenen blev opsat ved Kærehave Husmandsskole, og indviet ved en højtidelighed 20/9 1903 af forstander Nielsen-Klodskov. Stenen blev rejst efter en landsindsamling i anledning af 100-året for Peder Hansen-Lundbys fødsel i 1901. Mindestenen blev fjernet fra Kærehave Husmandsskole i 1925. Hvad der videre skete med stenen, er ukendt, men i maj 1955 blev stenen genrejst på Høng Husmandsskole. I 2016 blev mindestenen flyttet fra Høng til ejendommen, hvor Kærehave Husmandsskole tidligere lå. Mindestenen blev genindviet 24/9 2016.

Mindesmærke

Mindesmærker er erindringssteder over eksempelvis en begivenhed eller en person og består som oftest af en sten med en inskription, der forklarer om anledningen til, at mindesmærket er blevet rejst. Mindesmærker findes overalt i landet og er som regel rejst på det sted, begivenheden fandt sted, eller et sted, som den mindede person havde en tilknytning til. Læs videre her.

Mindesmærker i Danmark

Nyere tid

Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links