højen set fra ØSØ
.
højen set fra vejen
.
højen set fra SØ
.

Faktaboks

Kommune
Ringsted Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
342520
Sted- og lokalitetsnummer
040210-2
Anlæg
Rundhøj, Oldtid (dateret 3950 f.Kr. - 501 f.Kr.); Jordfæstegrav, Oldtid (dateret 3950 f.Kr. - 501 f.Kr.); Jordfæstegrav, Bronzealder (dateret 1500 f.Kr. - 1301 f.Kr.); Stenkiste, Oldtid (dateret 3950 f.Kr. - 501 f.Kr.); Jordfæstegrav, Stenalder (dateret 2350 f.Kr. - 1701 f.Kr.); Jordfæstegrav, Bronzealder (dateret 1700 f.Kr. - 1101 f.Kr.); Stenkiste, Bronzealder (dateret 1700 f.Kr. - 1101 f.Kr.); Gravgenstand, Bronzealder (dateret 1500 f.Kr. - 1301 f.Kr.); Brandgrav (uspecificeret type), Oldtid (dateret 1100 f.Kr. - 375 e.Kr.); Bautasten, Oldtid (dateret 3950 f.Kr. - 501 f.Kr.)

Original fredningstekst

Høj, Klokkehøj, 2,2 x 9 x 13 m. Kun midterpartiet af højen står nu tilbage, men knolden er græsgroet og beplantet med små graner. Kun mod NV er der til 1,7 m's højde et større utilgroet stykke.

Undersøgelseshistorie

1879
Privat udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1879
Genstand givet til museum - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidFra udgravningen af den oprindelig meget store Klokkerhøj indsendte amtmand E. Vedel i Sorø en pilespids af flint og nogle bronzegenstande. Under bortgravningen af højen var der seks steder lokaliseret grave fra sten- eller bronzealderen.
1883
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRest af en anselig 6-7 Al. høj Gravhøj. Den bortgravede Del (Midten er ikke naaet), har indeholdt et større Antal Grave. I Bunden mod S. ses en stensat Kiste 7'5" i NV.- SØ. 2' br. Den havde haft 4-5 Stene til Dæk, klinede til med Ler. I Kisten var fundet et Skelet med Hovedet i N.V., men ingen Oldsager. Kisten var ompakket med Flint o.a. Smaasten. - I Nærheden af Kisten mod V. havde man i 2' Dybde under Højens Bund truffet 1-2 Menneskeskeletter. Ligefor Kistens Ø. Ende et Par Alen derfra havde staaet en Par Al. høj, paa Enden rejst Sten, ompakket med mindre Stene. Oftere havde man i Højen truffet Menneskeskeletter, ved et saadant var den til Museet modtagne Flintlandsespids fundet. Bronzekniven, der samtidigt erholdtes, var fundet i den udkjørte Jord. Af Urner var truffet 3 staaende ovenpaa hinanden. Bevoksning: 1983: Græs og Løvkrat
1883
Museal udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidI efteråret 1883 bad gårdejer Jens Hansen om assistance fra Museet for de Nordiske Oldsager til en fortsættelse af udgravningen af Klokkerhøj. Arkæologen Henry Petersen og kaptajn A.P. Madsen undersøgte derpå et parti midt i højen og fandt på bunden en stor stendynge, som dækkede flere begravelser fra bronzealderen. Af oldsager fandtes her en bronzehalskrave og nogle bronzerør til et snoreskørt, formentlig resterne af to kvindegrave fra ældre bronzealder.
1883
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj, "Klokkehøj", 2,2 x 9 x 13 (NV-SØ). Kun Midterpartiet af Højen staar nu tilbage, men Knolden er græsgroet og beplantet med smaa Graner. Kun mod NV. er der til 1.7 m.s Højde et større utilgroet Stykke.
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983
Museal grafisk eller digital dokumentation - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorKlokkehøj. Højen måler ca. 2,2 x 9 x 13 m i NV-SØ'lig retning med ret stejle sider. Den er næsten tilvokset med vilde roser og hyld, kun lidt af siden mod V er græsklædt. Der er smidt nogle marksten op ad højsiden mod SV og S, mod NV er der pløjet for tæt på højfod. Landevej ca. 10 m fra højen. Aftalte med ejer om at pløje ca. 0,5 m fra højfoden mod N fremover og fjerne sten efter høst, inden vinter. Ejeroplysninger på berejserblanket. Bevoksning: 1983: Græs og Løvkrat
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumPleje bør foretages ved fortidsmindet. Højen er bevokset med strandroser og andet tornekrat.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Stenkiste

Stenkister kendes i forskellige udformninger gennem store dele af oldtiden og frem til i dag. Traditionen med at anvende sten til kister begyndte i bondestenalderen (neolitikum ca. 4000-1700 f.v.t.) og har – med skiftende intensitet – holdt sig frem til nyere tid. Blandt de fredede fortidsminder findes adskillige stenkister fra bondestenalderen, bronzealderen og jernalderen (ca. 4000 f.v.t.-1050 e.v.t.), og stenkisterne kan ligge såvel under flad mark som inde i en gravhøj. Der findes mange forskellige varianter af stenkister, alt efter hvilken periode de er blevet opført i, og hvor de er placeret. Læs videre her.

Brandgrav

Brandgrav er en betegnelse for en gravlæggelse, hvor den døde person er blevet kremeret og derefter gravlagt enten i en nedgravning i jorden eller i en urne. Brandgravene var en kendt gravform i oldtiden, men blev først for alvor udbredt fra yngre bronzealder (ca. 1100-ca. 500 f.v.t.) og frem. De ældste kendte brandgrave stammer fra jægerstenalderen (ca. 12.800-3950 f.v.t.). Læs videre her.

Gravgenstand

En gravgenstand er en arkæologisk genstand, der er fundet i en grav, såsom jordfæstegrav, rundhøj, langhøj eller stendysse/jættestue. Ved arkæologiske undersøgelser eller restaureringer findes ofte genstande, som de døde har fået med sig i graven. Det kan eksempelvis være lerkar, flintdolke, bronzesværd, dragtsmykker, seletøj til heste, pilgrimsmærker mv. Læs videre her.

Bautasten

Bautasten er aflange, opretstående sten sat over en gravlagt person som en del af gravstedet. Nogle bautasten er sat, uden at der findes en grav, og derfor rejst som en slags kenotaf over en person, som døde et andet sted. Bautasten kendes fra flere steder i landet og findes i meget stort tal på Bornholm. Læs videre her.

Oldtid

Oldtiden er den overordnede betegnelse for den første tidsperiode, der følger efter istidens afslutning. Den indledes med de første jægere, der fulgte i hælene på rensdyrene mod nord til det nuværende danske område omkring 13.000 f.v.t. Oldtiden afsluttes af jernalderen. Denne periode har sit navn efter jernredskaberne, der stammede fra den hemmelige udvinding af jern, som dominerede den ældre del af jernalderen. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Bronzealder

Bronzealderen afløste stenalderen. Den har fået sit navn fra de mange bronzegenstande, der bl.a. er fundet i gravhøje samt nedsat i moser og åer som ofringer til guderne. Særlig karakteristisk for ældre bronzealder er rundhøjene, hvorfra flere opsigtsvækkende arkæologiske fund kendes, idet særlige bevaringsforhold i visse af gravhøjene har betydet, at den eller de gravlagte er yderst velbevarede. I yngre bronzealder gik indbyggerne fra jordfæstegrave til at brænde de døde på et ligbål og begrave dem i brandgrave. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Læs også om

Eksterne links