Faktaboks

Kommune
Norddjurs Kommune
Fredningsstatus
Aflyst og slettet
Fredningsnummer
21195
Sted- og lokalitetsnummer
140214-45
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Indstillet til frigivelse. Tilladelse til sløjfning givet d. 3/11 1948. (1986, MB) konstateret fjernet. Afmeldes. Tidligere C-høj. ******************* Forstyrret runddysse.

Undersøgelseshistorie

1886
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidØstre Kirkehøj. Denne Runddysse er 32'i Tværmaal og ganske forstyrret. Af dens Bæresteen staa 3 om end noget forrykket og ude af oprindelig Stilling. Een af Bærestenene er væltet ind i det udgravede og forstyrrede Kammer. a er Tærskelstenen 3'2" lang. b er en af Gangstenene og er 3'10" lang. Kammeret kan ikke opmaales nøjagtigt. Fylden har en Højde af 3'4". Bærestenenes Højde er c 5'. Tærskelstenen og den tilbageblevne Gangsteen sige os, at Gangen har vændt mod Sydøst. Den sidste Rest af Ødelæggelsen skriver sig fra Jensens Undersøgelser.
1886
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1946
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidForstyrret Runddysse. [[sløjfet 1948]]
1987
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorFjernet.
1987
Aflysning - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorIndstillet til frigivelse. Tilladelse til sløjfning givet d. 3/11 1948. (1986, MB) konstateret fjernet. Afmeldes. Tidligere C-høj.
2008
Afventer oplysninger - Det Kulturhistoriske CentralregisterFFM_AFLYS,S

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links