set fra syd
.
set fra vest
.
set fra øst
.

Faktaboks

Kommune
Sønderborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
4212136
Sted- og lokalitetsnummer
230210-6
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Undersøgelseshistorie

1925
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRund Høj, 1,50 x 12 m. Siden meget ujævn, med flere flade Afgravninger, de centrale Dele dog uskadte. Ved nordre Fod en stor kløvet Sten. Træbevokset i Skov. Højene Nr. 1-24 ligger alle paa Abildgaards Marker. Mulig har der været endnu flere, som nu ikke lader sig eftervise. Den nuværende Ejer mente at vide, at hans Bedstefader har ryddet ialt 12-14 Høje paa Markerne (udenfor den lille Skov, hvori Nr. 1-12 ligger), efter en Meddelelse fra J. Raben (Sønderborg Museum) skal det endog dreje sig om 26 Høje, der skulde være sløjfede i Aarene omkring 1830-1850 (jfr. Heimatblätter, 1 Jahrgang, Nr. 6 [Marts 1914], S 87 f.). Om hvilke Fund der er gjort i Højene, kan der nu ikke gives megen sikker Oplysning. Paa Gaarden opbevares et lille Antal Stensager, mest tyknakkede Flintøkser, endvidere nogle enkelte tyndnakkede dito, et Par Stridsøkser m.m., der angaves hovdsagelig at hidrøre fra Højene. I en af dem vides at være fundet en Paalstav af Bronze (i Sønderborg Museum). Fra Nr. 16 hidrører som nævnt en Guld-Spiralring.
1931
Privat udgravning - Museet på Sønderborg Slot
1934
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1934
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1955
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj, 1,5 x 12 m, med flade afgravninger. I midten 3 sten af et kammer, 1,1 m langt. Den ene endesten mangler. Træbevokset, i skov.
1955
Museal besigtigelse - Museet på Sønderborg SlotR 9: Rundhøj (rød) med et forstyrret dyssekammer i midten. Udgravet 1931 af landvæsenselev på Abildgård. Tværmål 11 m - høj 1,75 m. Fredlyst 22.9.1934, s. bilag.
1985
Institutionssag uden journaldata - Haderslev Museum
2016
Museal besigtigelse - Haderslev MuseumBesigtigelse for at udarbejde fredningstekst. Højen ligger umiddelbart øst for 4212-135 og er næsten sammengroet hermed. På toppen af højen ses en forsænkning hvori ses to næsten tildækkede sten samt en sten stående på forsænkningens sydlige kant. En større sten ligger på højens vestfod. Stenen er delt i to, og på begge stykker ses kløvespor. Højen måler 1 x 12 m. På toppen af højen vokser et større træ og flere yngre træer.
2016
Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Museum Sønderjylland
2016
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum Sønderjylland
2018
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum Sønderjylland

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links