Fortidsminderne 4014:24 og 4014:25 set mod øst
.
Fortidsminde set mod syd
.
Fortidsminde set mod nord
.

Faktaboks

Kommune
Faaborg-Midtfyn Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
401425
Sted- og lokalitetsnummer
090412-48
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 29/8 og 9/9 1892 (Kammerh., Hofjægerm. P.C. Greve Bille-Brahe-Selby, Brahesminde) Afmærkn.: MS (1893, Adjunkt Boesen) Høj, antagelig opr. rundhøj, den sydlige af "Asake-højene", an- tagelig indesluttende en (eller to) jættestuer. Selve højen 17- 18 m i NNV-SSØ, 13-14 m i ØNØ-VSV, 1,2 m h. På topen ses, uden nogen orden, 20-25 større sten, af hvilke 3 utvivlsomt er over- liggere. Mod Ø enkelte store randsten. Bevokset med spredte slåenbuske og græs, i ager.

Undersøgelseshistorie

1886
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1892
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1947
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1987
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorRundhøj, 2,0 x 17,0 x 15,0 m., beliggende umiddelbart SSØ for 4014:24, højfod ved højfod. Noget afpløjet (i ældre tid) i Ø og især V. På toppen en mængde store sten samt opragende toppe af jordfaste sten. De sidstnævnte grupperer sig med stor sandsynlighed som bærestenene (ca. 12 stk.) i et ca. 6 m. langt og 2 m. bredt NNV/SSØ-orienteret jættestuekammer, med gang i Ø, hvoraf flere bæresten ses. 4 store, liggende sten på højtoppen er antagelig de mere eller mindre omlejrede dæksten, en enkelt (i S) synes sprængt. Også ved den formodede gang ses flere sten, der formentlig er dæksten til denne. En kunstig rævegrav er gravet ned foran den NV-lige højfod. Der ses et betonrør med overliggende marksten, retningen er SV/NØ, dvs. ind imod mellemrummet mellem denne høj og nabohøjen. Det er uvist, hvorvidt selve højen er berørt af rævegraven (der bortset fra udmundingen ikke kan erkendes på overfladen), men næppe sandsynligt. Bevoksning: 1987: Græs
2016
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Odense Bys MuseerFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links