Rundhøj, mv., Baunehøj, Smørum

Original fredningstekst

Tingl.: 1/6 1928, fredlyst af proprietær Ludvig Rasmus Jensen (kaldet J. Ludvig) og hustru, Schæfergaard. Diplom. 1/4-1939 ved nævns kendelse afsat 10 m. Afmærkn.. MS 1929, H.C. Broholm. En høj, "Baunehøj", 4 x 20 m, indesluttende den større, syd- lige halvdel af en jættestues kammer. Af bærestenene ses 9 (heraf 1 omfalden), ragende indtil 0,75 m op. Højfoden af- pløjet mod N og V.

Undersøgelseshistorie

1889: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid"Etatsraadshøjen" eller "Baunehøj" af meget betydelige Dimensioner, skjønnes at have været ca. 18-20' høj og ca. 90' i Diam., men er nu stærkt afgravet, særlig i den vestre Side. Hele Toppen er bortgravet og et Gravkammer (en Gangbygning ?) kommet tilsyne, som er helt gjennemsøgt, der fandtes her nogle Urner og Flintdolke. Kamret, der har Længderetning fra N-S, er ca. 20' langt og 8' bredt, afrundet i begge Enderne, det er sat af meget store Sten, af hvilke de 8 endnu staa paa deres Plads, medens 5-6 ligge væltede ned i Kamret. Stenene i den vestre Side ere højere end i den østre, en enkelt omtrent af Mandshøjde. Imellem de store Sten ses endnu en Pakning af mindre Sten. Gangen har vistnok gaaet mod Syd. Bevoksning: 1988: Græs og Løvtræer
1889: Efterretning om forsvunden genstand - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1936: Museal restaurering - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1938: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid"Baunehøj", 4 x 20 m, indesluttende den større, sydlige halvdel af en jættestues kammer. Af bærestenene ses 9 (heraf 1 omfladen), ragende indtil 0,75 m op. Højfoden afpløjet mod N og V. [[Efter nævnets kendelse fredet i 10 m's omkreds. 442/54. Vedrører tillige matr.nr. 14a, der omfatter en del af det fredede areal]].[Jvf.j.nr.241/28].
1938: Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1962: Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1988: Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorBeliggende på top af naturlig bakke med højsiderne fortsættende dennes skråning. Dimensioner derfor ikke klart erkendelige, men højden iflg. blå kort er klart overvurderet, da jættestuens bæresten står helt oppe under højtoppen med (den skjulte) bund beliggende ca. 1 1/2 m under top. Alle 9 synlige bæresten står oprejst. Bevokset med gamle løvtræer med spredt "underskov" af kratagtige løvtræer. To sådanne står i kammeret ved SV-hjørnet. Lidt affald spredt på højen. Oppløjede marksten på højfod eller rettere på fod af den udyrkede del af naturlige bakke, hvorpå højen. Bør saneres for krat og nogle af de gamle træer. Fritliggende i ager op til levende hegn. Mål: 1,5x20,0x20,0 m. ** Seværdighedsforklaring ** Ikke synderligt seværdig i sig selv, men klart synlig fra vejen i S. Præger sammen med 3028:6 i høj grad omgivelserne. Bør derfor saneres for krat. Ikke offentlig adgang. Bevoksning: 1988: Græs og Løvtræer
2008: Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, Arkæologi
2014: Fortidsminde af national betydning - KulturstyrelsenNy skiltning på lokaliteten i forbindelse med projekt Danmarks Oldtid i Landskabet.
2017: Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, Arkæologi

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Historisk tid

Historisk tid er den overordnede betegnelse for tiden efter oldtiden, der afsluttes med vikingetiden. I modsætning til oldtiden foreligger der fra historisk tid også skriftlige kilder, der sammen med de arkæologiske kilder og alt billedmateriale bidrager til studiet af menneskets historie i Danmark i tiden efter oldtiden. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Faktaboks