F34181v4
.

Faktaboks

Kommune
Kerteminde Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
34181
Sted- og lokalitetsnummer
080113-19
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

På en lille, fladagtig højning står et dyssekammer. Da side- stenene er delvist jorddækkede, kan en nærmere beskrivelse af kammeret ikke gives. Til dels oven på disse 3 a 4 stene ligger dækstenen, som er 3,03 m lang, 0,75 - 1 m tyk. I kammeret står en stor hyldebusk. Mindesmærket bør restaureres.

Undersøgelseshistorie

1884
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidI samme Marks [som sb.16-18] sydlige Del er Levninger af en Dysse. Paa en lille flad Forhøjning er en Ophobning af store og smaa Sten, og derimellem ligge Kammerets Stene. Der ligger 4 Sidestene fladt paa Jorden, og til Dels oven paa dem ligger Overliggeren, der er 9'4" lang, 3'-4' 8" bred, 2'-3' tyk.
1953
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidPå en lille fladagtig højning står et dyssekammer. Da sidestenene er delvist jorddækkede, kan en nærmere beskrivelse af kammeret ikke gives. Til dels oven på disse 3 a 4 stene ligger dækstenen, som er 3,03 m lang, 0,75-1,00 m tyk. I kamret står en stor hyldebusk. Mindesmærket bør restaureres.
1953
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1957
Museal restaurering - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRestaureret af FSM 1957. 1252/58.
1966
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
2013
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Odense Bys Museer

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links