Tingl.: 30-8-1905, gdr. Hans Jensen. Diplom Afmærkn.: MS 1905, Sven Muller Tilstanden var ved besigtigelsen 1953 som nævnt i deklara- tionen fra 1905. Højningen UDEN FOR det i fredningen medind- befattede var i østranden noget nedtrådt af kreaturer. Gl. beskrivelse: Et udgravet dyssekammer på den øverste del af "Galgebjerg", 9' langt i retning nord-syd, 6' bredt og ind- til 4' højt, bestående af 6 bæresten (1 mod nord, 2 mod vest, af hvilke den sydligste hælder indad, og 3 mod øst, af hvilke den midterste hælder stærkt indad), samt en stor, flad overligger. Indgang fra syd. Dyssen ligger midt i res- ten af en større høj, på hver side ses talrige større sten, dels randsten, dels senere tilførte sten. Heraf er 6' jord uden om dyssekammeret medindbefattet; i denne jord ses ud for dyssens østside 2, ud for sydsiden 4 og ud for vestsiden 1 sten.
Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.
