Nordlige kammer
.
Nordlige kammer - fra S
.
Oversigt - fra S
.

Faktaboks

Kommune
Hillerød Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
282726
Sted- og lokalitetsnummer
010304-1
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Dekl. tingl. 12/6 1890 (Propr. H. Hansen) Høj med 2 jættestuer; sydlige kammer af 9 bæresten, 3 x 2 m, med en 5 m lang gang; nordlige af 9 bæresten, 4 x 3 m, med en 6 m lang gang. 1 dæksten over gangen.

Undersøgelseshistorie

1890
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDen fredlyste Høi med 2 Gangbygninger, hvorfra Oldsagerne Mno. ]27256-259[ 27526.(Frd.VII 2952,54-6,58-9). Bevoksning: 1982: Løvkrat og Løvtræer
1890
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1942
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj med 2 Jættestuer, sydl. Kammer af 9 Bæresten, 3 x 2 m, med en 5 m lang Gang, nordl. af 9 Bæresten, 4 x 3 m, med en 6 m lang Gang. 1 Dæksten over Gangen.
1942
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1963
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1982
Dyrkning/land- og skovbrug - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1982
Privat udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1982
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorHøj med 2 jættestuekamre, 1,9 x 19,0 x 18,0 m. N-kammer: 8 bæresten i kammer, 11 i gang. Hvor kammer og gang støder sammen, ligger en nedskredet dæksten. Over yderste del af gangen ligger også en dæksten. Desuden tærskelsten. S-kammer: 9 bæresten i kammer, 6 i gang. Desuden tærskelsten. På N-højside og -top ligger 8 store stykker af sprængte sten (nogle med sprængningsmærker). På M.S.-stenen og megalitterne kan det ses, at hele højen er under kraftig erosion. Denne skyldes hovedsagelig helt manglende bundvegetation. Det har dog også bidraget, at der for længe siden er pløjet for tæt. I S- og Ø-siderne er der to ca. 1,0 m. dybe indgravninger eller skred (?). Lige udenfor S-højfod er nedgravet en kunstig rævegrav, som nok også har medvirket til et skred i denne side, men terrænet er dog også stærkt faldende her. Bevoksning: 1982: Løvkrat og Løvtræer
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, Arkæologi
2017
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, ArkæologiFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Læs også om

Eksterne links