Faktaboks
- Kommune
- Kolding Kommune
- Fredningsstatus
- Fredet før 1937
- Fredningsnummer
- 35101
- Sted- og lokalitetsnummer
- 170701-20
- Anlæg
- Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)
Rundhøj, mv., Dalby
Original fredningstekst
Tingl.: 25/8 1928, Erik Juhl. Diplom. Afmærkn.: MS 1930, Hans Kjær mod SØ. Dyssekammer uden omgivende høj, fritliggende i ager. Ca. 1,25 m i Ø-V, 0,55 m i N-S, 0,40 m dybt. Sat af 4 sten hvoraf 1 i N, 2 i S og 1 i V, og med en lille flad dæksten. Jordfrit. I Ø op mod nordre sidesten findes en formentlig gangsten. - 2 m jord uden om kammeret medindbefattet i fredningen.
Undersøgelseshistorie
- 1928
- Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1931
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidFredlyst, udgravet Dyssekammer, 1.25 m langt i Ø.-V., 0.55 m bredt, 0.40 m højt. Sat af 1 Sten i Nord.-, 1 Sten i Sydsiden, hvorpaa en Dæksten hviler [se skitse i sb.]. Bærestenene er 0.40 m høje og jordfrie indvendig og udvendig i samme Højde. Mod Ø. findes en lavere Endesten, 1 m l., 0.15 m tyk, 0.22 m høj. Kamret er aabent mod V. Her staar udfor den nordre Sidesten en lav Sten, rimeligvis en Gangsten. Dækstenen, der har Form som en omtrent ligesidet Trekant, hvis Hjørner er afrundede, er i Ø.-V. 1.35 m l., 1.45 m i N.-S., 0.40 m tyk, med 2 næsten parallelle Flader. Et 2 m bredt Bælte uden om Kamret er medindbefattet i Fredningen. MS. er opsplittet. FM 1928. Bevoksning: 1996: Græs
- 1931
- Privat udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1955
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDyssekammer uden omgivende høj, fritliggende i ager. Ca. 1,25 m i østvest, 0,55 m i nord-syd, 0,40 m dybt. Sat af 4 sten, hvoraf 1 i nord, 2 i syd og 1 i vest, og med en lille flad dæksten. Jordfrit. I øst op mod nordre sidesten findes en formentlig gangsten. 2 m jord uden om kammeret medinbefattet i fredningen. FM 9/3 1928 MS mod s.ø.
- 1996
- Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorDyssekammer uden høj. Beliggende i dyrket mark. Stor overligger på 4 sten, 1 i N, 2 i S og 1 i V - jordfrit. Fredningsgrænsen på 2 m. rundt anlægget ikke overholdt. I N og S pløjes indtil 20 cm. fra anlæg, i Ø og V indtil 1 m. Mange henkastede marksten. Fredningssten i S begravet til kun synlig top. Afsætning: Omtrentlig lokalisering. Beskadigelser: Rydningsplads for sten og andet markaffald. Foto: S/H, 03, neg.nr. 18, SØ. F, 03, neg.nr. 07. *** Nyberejsningstekst *** 10.10.1996: Dyssekammer. Som beskrevet. Stadig dækket af mange marksten. Græsgroet i flad ager. P.t. pløjet ind til 1 m fra sten i vest, 2 m fra i øst og nord, samt 0,5 m fra i syd. Bevoksning: 1996: Græs
- 2012
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum Sønderjylland
- 2013
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum Sønderjylland
Rundhøj
Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.
Dysse
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Stenalder
Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.
