Faktaboks

Kommune
Randers Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
18151
Sted- og lokalitetsnummer
140407-39
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 1701 f.Kr.); Jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Gravgenstand, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 1701 f.Kr.)

Original fredningstekst

Jættestue i høj, 3 x 20 m; i sydsiden afgravning, hvori ses kammer; 5 bæresten på plads, 1 nedstyrtet dæksten; ingen gang ses.

Undersøgelseshistorie

1897
Museal udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1897
Privat udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1897
Dyrkning/land- og skovbrug - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1948
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1948
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1990
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorJættestuekammer i sydl. periferi af en muligt menneskeskabt, muligt naturlig (sandflugt?)højning af uregelmæssig grundplan men nærmest aflang, orienteret ca VNV/ØSØ. Kammeret, der er afdækket i nyere tid og derfor ses i bunden af en kraterlignende nedgravning, er (så vidt det med nogen usikkerhed kan tolkes) orienteret NNØ/SSV, indvendig ca 3,5 x 2,0 - 2,3 m, vistnok med en ca 5,5 lang gang i Ø. Det er sat af 3 bæresten i V, en fjerde mangler eller er indvæltet på kammerbunden (C på skitse), 1 i N og vistnok 3 bevarede i Ø. Af den tilsyneladende afrundede S-gavl forefindes 1 og mangler en anden (d). To store stykker (a) af en sprængt dæksten står på kant i kammeret, den ene med rest af et borehul efterkrudtsprængning. Den formodede gang fremtræder med 2 bæresten i N-siden nær kammeret samt 2 modstillede sten tolket som gangudmundingen 5,5 m ØSØ for kammeret. Fortidsmindets korrekte position er som trykt på 4 cm kortet (se skitse på originalens bagside). I skovområdet V for højen udbredt højryggede agre og hulvej, samt (N for hulvejen) overordentlig markante agersystemer, muligvis m. skålagre! Bevoksning: 1990: Græs, Løvtræer og Nålekrat/-træer.
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård MuseumFormodes fundet som beskrevet. Kammeret er dog helt dækket af krat og ikke muligt at se. På højen vokser lidt træer, krat og græs. Fotos af højen ikke muligt pga. tæt skov omkring.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Gravgenstand

En gravgenstand er en arkæologisk genstand, der er fundet i en grav, såsom jordfæstegrav, rundhøj, langhøj eller stendysse/jættestue. Ved arkæologiske undersøgelser eller restaureringer findes ofte genstande, som de døde har fået med sig i graven. Det kan eksempelvis være lerkar, flintdolke, bronzesværd, dragtsmykker, seletøj til heste, pilgrimsmærker mv. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links